Så er alle stemmer talt op i Hillerød Kommune.
Konservative bliver kommunalvalgets helt store vindere med hele 22,5 procent af stemmerne.
Borgmesterpartiet Socialdemokratiet er dermed væltet af pinden som største parti. Socialdemokratiet endte med at gå hele 5,3 procent tilbage siden sidste valg og fik i år 18,5 procent af det samlede stemmetal.
SF har til gengæld fået et rigtig godt valg og er blevet Hillerøds tredjestørste parti. SF fik i alt 17,6 procent af stemmerne. Det er en fremgang med 4,4 procent i forhold til valget i 2021.
Læs også
Venstre gik tilbage i 2021 og er ved dette valg igen gået markant tilbage. Venstre er endt med kun 12,8 procent af hillerødstemmerne. Dermed går Venstre tilbage med hele 8 procent.
Moderaterne har fået 6,3 procent af stemmerne. Partiet bliver femtestørst i kommunen.
Liberal Alliance endte med 5,7 procent, og Radikale Venstre fik 4,8 procent.
Læs også
4,8 procent af vælgerne i Hillerød Kommune satte kryds ved Dansk Folkeparti, mens 4,5 procent stemte på Enhedslisten.
Danmarksdemokraternes første kommunalvalg i Hillerød endte med 2,6 procent af stemmerne.
Listen med Bjarne Holm fik 0,1 procent.
Læs også
Mandatfordelingen
Mandaterne fordeler sig sådan:
Socialdemokratiet: 5
Radikale Venstre: 1
Konservative: 7
SF: 5
Liberal Alliance: 2
Moderaterne: 1
Dansk Folkeparti: 1
Venstre: 4
Enhedslisten: 1
Danmarksdemokraterne fik ingen mandater.