Gymnasieelev flyver ind i kommunalbestyrelsen

Mathias Vesten fra LA bliver med sine bare 18 år kommunalbestyrelsens yngste medlem. 

Mathias Westen bliver kommunalbestyrelsens yngste medlem.

Mathias Westen bliver kommunalbestyrelsens yngste medlem.

Foto: Christian Juul Randers

Liberale Alliance fik et forrygende valg i Hørsholm, og går nu fra nul til tre medlemmer i kommunalbestyrelsen.

En af dem der blev valgt ind for partiet er den blot 18-årige Mathias Westen (LA). 

- Jeg er bare mega glad. Selvfølgelig havde jeg da også håbet på at blive valgt, men jeg er bare helt vildt lykkelig, siger den unge politiker. 

Læs også

På den anden side skal han se frem til en hver dag, hvor han både skal forholde sig til skolen og sit politiske arbejde. Han går nemlig stadig i 3.g på Rungsted Gymnasium.

- Det bliver selvfølgelig lidt noget andet, og jeg skal finde en måde at balancere hverdagen på, men det bliver spændende, siger han. 

Mathias Westen fik 178 personlige stemmer, som nummer tre på Liberale Alliances liste. Med det stemmetal står han til at blive kommunalbestyrelsens yngste medlem. 

- Jeg er stolt over, jeg kan repræsentere ungdommen i kommunen, og jeg ser frem til arbejdet, siger Mathias Westen.

I alt fik Liberale Alliance 2.067 stemmer til årets kommunalvalg, og kommer nu med tre mandater til at være lige så store som Venstre. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...