Arkæologen Daniel gør megaheldigt fund af skelet, som potentielt kan være et af Danmarks ældste

På en mark mellem Taastrup og Ishøj ligger et delvist udgravet skelet, som potentielt kan være 11.000 år gammelt, og i givet fald et af Danmarks ældste.

Under en udgravning på en mark mellem Taastrup og Torslunde i det, der engang var en mose, åbner arkæolog Daniel Teilmann en større flade ved hjælp af en 30 tons gravemaskine. Da han står nede i hullet, får han øje på noget, som han allerførst tror er potteskår. Men da han ser nærmere efter, viser det sig at være et knust kranium. Og så går tankerne i straks i gang. For det her er megaheldigt, og ret unikt.

Den Korte Version
  • Arkæolog Daniel Teilmann fra Kroppedal Museum har gjort et bemærkelsesværdigt fund af et skelet, der kan være op til 11.000 år gammelt.
  • Skelettet blev opdaget under en udgravning mellem Taastrup og Torslunde, hvor det lå i en tidligere mose.
  • Fundet er unikt, da det potentielt kan være et af Danmarks ældste skeletter, og det er blevet døbt "Taastruppigen".
  • Der er tegn på, at skelettet kan dateres til perioden 9.000 til 4.000 år før vores tidsregning, baseret på slid på tænderne.
  • Udgravningen fortsætter, og der er fundet andre genstande som potteskår og dyreknogler, hvilket gør området yderst interessant for arkæologerne.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

De fleste arkæologer, der gør et potentielt kæmpe fund, vil nok juble indvendigt i det sekund, det sker. Men sådan er det ikke helt den formiddag for arkæolog Daniel Teilmann fra Kroppedal Museum, selvom han selv kalder fundet for "heldigt".

- Jeg tænker faktisk "åh nej" i rent chok. For tænk, hvis vi med samme gravemanøvre har fjernet hele kroppen. Næste følelse er derfor også lettelse og spænding, da det ikke ser sådan ud, fordi resten af skelettet peger den anden vej, siger Daniel Teilmann.

Han går hen til holdets skurvogne for at spise frokost lige efter fundet og fortæller nyheden til kollegerne på en relativt rolig måde.

- Mine kolleger siger så: Hvad? Ej, det er du da rimelig casual omkring. Og så kom hele holdet ud og så det, og vi fejrede det med "fund-kage", fortæller Daniel Teilmann.

Han forklarer, at det er et ret spændende fund i sig selv, fordi det ikke er hver dag, at man som arkæolog finder et skelet under de her omstændigheder. Men det er også spændende af en anden grund.

Her ses det kranium, som Daniel Teilmann fandt i sidste uge under udgravningen mellem Taastrup og Torslunde. Der peges på én af de meget medtagede tænder, som er én af indikatorerne for, at holdet håber, der er tale om et op til 11.000 år gammelt skelet.
Her ses det kranium, som Daniel Teilmann fandt i sidste uge under udgravningen mellem Taastrup og Torslunde. Der peges på én af de meget medtagede tænder, som er én af indikatorerne for, at holdet håber, der er tale om et op til 11.000 år gammelt skelet. Foto: Kasper Ellesøe

Tand giver håb om datering

For selvom man stadig er på et ret tidligt stadie i udgravningen, og der derfor skal tages en masse forbehold for, hvad en række prøvesvar vil vise, er der tegn ved udgravningen, der indikerer, at skelettet kan være op til 11.000 år gammelt. Og det vil i givet fald betyde, at skelettet er blandt Danmarks ældste.

- På et ret tidligt tidspunkt er jeg klar over, at det er et særligt fund. Den potentielle alder er nemlig høj. For det første er det et moseskelet, og så kan jeg se utrolig meget slid på særligt én af de tænder, der hører til kraniet. Vi ved, at man i ældre tid brugte sine tænder som redskab, og det er der tegn på her. Så uden vi kan sige det med sikkerhed endnu, så kan kraniet være fra et menneske, der levede i perioden 9.000 til 4.000 år før vores tidsregning, siger Daniel Teilmann.

Daniel Teilmann viser fundet af skelettet frem.
Daniel Teilmann viser fundet af skelettet frem. Foto: Kasper Ellesøe

Han fastslår samtidig, at selvom det vil være fedt, hvis det er 11.000 år gammelt, så er det også et stort fund, hvis det er yngre og tættere på vores tid.

Udover, at det i sekundet for fundet var en heldig udgravning, er det også heldigt, at der ikke før er nogen, som har ramt skelettet. For otte centimeter til den ene side og 20 centimeter til den anden side er der dræn i jorden fra det landbrug, som har haft sit virke i område i nyere tid.

Store mosefund i Danmark

Det hidtil ældste mosefund i Danmark Koelbjergmanden, som blev gjort i en mose på Fyn i 1941. En kulstof 14-prøve har vist, at det fund er fra ca. 8.300 år før vores tidsregning - det vil sige lidt mere end 10.000 år gammelt.

Det fleste har nok også hørt om Grauballemanden eller Tollundmanden, som er andre store mosefund fra Silkeborg-egnen. De er er dateret til et par hundrede år før vores tid, og er bedre bevaret med hud og hår, fordi forholdene i de jyske moser er mere gunstige i forhold til det.

Det viser udgravningen for nu

Skelettet fra Kroppedals udgravning mellem Taastrup og Torslunde har oprindeligt ligget i lavt vand, der siden er blevet til tørvemose.

- Som udgangspunkt er det et relativt velbevaret skelet. Selvom kraniet er knust på grund af det tryk, det har fået af at have ligget her i mosen mange år. Indtil videre er det kraniet og skulderbladet, vi har gravet frem, men vi fortsætter selvfølgelig arbejdet den næste tid, fortæller Daniel Teilmann.

Kraniet er fundet liggende til den ene side og med den ene hånd under. Skelettets umiddelbare stilling viser, at vedkommende ikke selv har fundet på at lægge sig på den måde. Men om der eksempelvis er tale om en ofring eller en reel begravelse er for tidligt at spå om.

EN meget glad og stolt Daniel Teilmann, der er arkæolog på Kroppedal Museum..
EN meget glad og stolt Daniel Teilmann, der er arkæolog på Kroppedal Museum.. Foto: Kasper Ellesøe

I forhold til alder og køn, er det også for tidligt at sige det med sikkerhed. Men størrelsen på kraniet peger i én retning, som Daniel Teilmann hælder til.

- Kraniet er forholdsvist spinkelt, så jeg tænker, at det er et ungt individ. Kæben og hagen har også feminine træk, så jeg hælder til, at det er en pige eller kvinde, siger arkæologen.

Af den grund kalder udgravningsholdet indtil videre skelettet for Taastruppigen.

Selve udgravningen sker på et område svarende til 47 fodboldbaner, og holdet er mindre end halvvejs. Så der er stadig meget at undersøge.

Holdet har udover skelettet fundet både potteskår, dyreknogler og en samling sten af en størrelse og mængde, der ikke umiddelbart ville forekomme naturligt i en mose ifølge arkæologen.

Begejstrede kollegaer

Projektlederen for udgravningen, arkæolog og museumsinspektør fra Kroppedal Museum Tobias Mortesen, er også begejstret på holdets og Daniel Teilmanns vegne.

- Det her er bestemt ikke hverdag, så fundet betyder virkelig meget. Ikke kun for os, men også for lokalområdet. Man kender til en del moselig, og vi håber jo lidt på, at der her er tale om et af de ældre, og det er også derfor vi denne gang har valgt at være hurtigt ude med historien, sådan at interesserede kan følge med, og  fundet stadig er frisk, siger Tobias Mortensen.

Tobias Mortensen, der til dagligt er arkæolog og museumsinspektør på Kroppedal Museum, er projektleder for udgravningen.
Tobias Mortensen, der til dagligt er arkæolog og museumsinspektør på Kroppedal Museum, er projektleder for udgravningen. Foto: Kasper Ellesøe

Læs også

Kroppedal Museum har det arkæologiske ansvar for en stor del af Storkøbenhavn, og kaldes altid ud, inden der skal bygges, og derfor er arkæologerne meget hjemmevante i området. Selvom det er første gang, at Daniel Teilmann personligt har fundet et skelet i området, er det sket for hans kolleger flere gange de senere år. Blandt andet under udgravningerne ved bydelen Nærheden.

Det aktuelle fund er blevet fejret med en stang wienerbrød. Og nu vil tiden og flere undersøgelser i form af eksempelvis en tidsdaterende kulstof 14-prøve vise, hvor gammelt skelettet faktisk er, og hvad der i øvrigt kan siges om det tilhørende menneskes levede liv og død.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...