I forbindelse med etableringen af letbanen, har Kroppedal Museum inden byggearbejde gik i gang, været forbi Ejby i Glostrup og lave udgravninger ved Ejby Mosevej i et område lige over for Vestforbrændingen og motorvejen, hvor der skal være et servicecenter. Området kaldes også CMC-grunden.
Arkæologernes feltarbejde på stedet blev afsluttet i begyndelsen af 2019, men efterfølgende har man undersøgt fundene nærmere og samlet op på resultatet.
Udgravningsleder Jonas Hasemann Sigurdsson, der er arkæolog og museumsinspektør på Kroppedal Museum, fortæller om fundene og udgravningen.
- Det er en overraskende god udgravning, siger han begejstret og forklarer, at meget af Vestegnen inklusiv Glostrup blev udbygget gennem 1900-tallet i en tid, hvor arkæologiske undersøgelser ikke blev foretaget i samme omfang som i dag. Derfor er der kun få grønne pletter tilbage at foretage arkæologiske undersøgelser i uberørte områder.
19 jernalderhuse
Undersøgelsen af CMC-grunden resulterede først og fremmest i fund af 19 forskellige huskonstruktioner fra slutningen af bronzealder til germansk jernalder, det vil sige fra år 700 før vores tidsregning til år 600 efter vores tidsregning.
Selvom der er spor efter hele 19 bygninger, der altså ikke tale om én stor landsby, men om få gårde, der gentagne gange er blevet bygget og erstattet i det samme område.
- Man skal ikke opfatte fundet af 19 huse som, at de har ligget der på samme tid allesammen. Det har nærmere været en boplads med tre-fire huse samtidig. Jorden er relativt hurtigt blevet udpint. Så er man flyttet ud, har bygget et nyt hus tæt på og har boet der i et årti eller to. Så man har cirkuleret i samme område, forklarer Jonas Hasemann Sigurdsson.
Held til husene
Udgravningslederen fortæller også, hvordan der er fundet noget lidt specielt nede i stolpehuller, der har udgjort husenes fundament. - I nogle af stolpehullerne har vi fundet enkelte sjove ting. Vi antager, at man har villet velsigne eller beskytte bygningerne, og derfor har man lagt et lille offer ned i hullet i form af lerkar, en ravperle og et par glasskår. Jeg har hørt fra håndværkere, at man gør det samme i nutiden med at lægge en mønt, når man bygger huse, siger Jonas Hasemann Sigurdsson.
Han uddyber, at glas var kostbart i jernalderen.
- Glas var ikke bare noget, man strøede om sig. Man producerede det ikke selv, men har importeret det fra Centraleuropa. Det var i lige så høj kurs som guld, siger han.
Spor efter barn i grav
Midt på undersøgelsesområdet i et hus fra yngre romersk jernalders 4. århundrede efter vores tidsregning. Få meter nord for dette hus lå en grøft, måske til et hegn omkring huset. Mellem hus og hegn blev der fundet spor af en kvadratisk grav på cirka en gange en meter dateret til omtrent samtidigt med huset.
- Vi har fundet en lille barnegrav. Normalt klumper grave sig sammen på en større plads, men her var der kun én. Vi ledte i flere omgange, for der kunne godt være flere, men det var ikke tilfældet. Alene på baggrund af gravens størrelse var det vores første tanke, at det var en barnegrav. Der lå to lerkar i graven, så den døde har fået mad med ud fra samtidens religiøse overbevisning om, at rejsen til dødsriget var lang, så man skulle have mad med. Jordbundsforholdene gjorde, at skelettet ikke var bevaret. Men tandsættet var der derimod. Ud fra det er det vores vurdering, at den begravede er et fem-otteårigt barn. Fordi der også var en perlekæde, som regnes for en kønsspecifik genstand, er vi næsten sikre på, at det er en lille pige, fortæller Jonas Hasemann Sigurdsson.
Da der er tale om en enkeltliggende begravelse fra en periode, hvor gravene normalt samles på fælles gravpladser, kan tilstedeværelsen af den lille pige fra Glostrup, gravlagt mellem hus og indhegning måske skyldes, at familien af følelsesmæssige årsager valgte at begrave hende tæt på. Det er kun en hypotese, men når huset eventuelt bliver C14-dateret, vil en eventuel samtidig datering mellem hus og grav underbygge denne tolkning.
Omkring 100 meter vest for barnegraven blev der fundet endnu en grav. Graven er kun identificeret ved tilstedeværelsen af mennesketænder, ingen knogler eller genstande blev fundet. Graven var forstyrret af et senere hus, hvis tagbærende stolper var gravet ned oveni.
Territoriel grøft
På tværs af det udgravede areal, har arkæologerne også fundet en grøft, der er to meter bred og en meter dyb og er registreret i et forløb på 60 meter.
- Grøften har været gravet på et tidspunkt i løbet af jernalderen. Det kan være en territorial markering brugt som indhegning eller beskyttelse af et område. Men hvad den præcis har indkranset, kan vi ikke se, så derfor er det uvist at sige med sikkerhed på nuværende tidspunkt, lyder det fra udgravningslederen.
Alle fund fra udgravningen er blevet registreret af Kroppedal Museum og er blevet renset og har fået konserverende behandling.
