Da Danmark blev tegnet om – og Karlebo fik en kvinde i spidsen

Arkivar Marie Amstrup Møller.

Arkivar Marie Amstrup Møller.

Foto: Privat

Kommunalvalget nærmer sig hastigt og i den anledning skruer Fredensborg Arkiverne tiden tilbage til 3. marts 1970, hvor der også var valg og endda et særligt et af slagsen.

D. 1. april 1970 trådte Danmarks hidtil største kommunalreform nemlig i kraft. Formålet var at skabe større bæredygtige enheder med et indbyggertal på mindst 5000. Derfor blev de 1098 mindre land- og købstadskommuner slået sammen til 277 nye kommuner og 3. marts var det således første gang, at danskerne skulle stemme om hvem, der skulle sidde i de nye og større kommunalbestyrelser. 

For Karlebo Kommunes vedkommende skete der ikke de store geografiske forandringer. Kommunen oplevede i årene omkring kommunalreformen en eksplosiv befolkningsvækst i Kokkedal, og derfor undgik man sammenlægning. Hidtil havde landkommuner som Karlebo haft en sognerådsformand i spidsen. 

Med reformen skulle det nu være en borgmester, og som noget ganske særligt, faldt valget i Karlebo på en kvinde: Karen Møller (1927-2023). Udover Karen, var der kun tre andre kvindelige borgmestre i Danmark efter valget.

I 1967 var Karen Møller flyttet til Åtoften i Nivå og havde ved samme lejlighed meldt sig ind i Venstre i Karlebo. Hun arbejdede på DR, hvor hun lavede forbrugerprogrammer. Det var dengang, hvor der endnu kun fandtes en TV-kanal, så hun var ganske velkendt af danskerne. Karen havde egentlig ingen planer om at gå ind i lokalpolitik, men da hun blev spurgt, om hun ville stilles op som nr. 3 på Venstres liste, sagde hun ja ud fra den betragtning, at Venstre ikke havde til udsigt at få flere end de daværende to mandater. 

Skæbnen ville, at Venstre kun fik et mandat og på grund af mange personlige stemmer, blev det Karen Møller, der kom ind. På venstrefløjen fik Socialdemokratiet fire mandater og lokallisten T et mandat. På højrefløjen fik Konservative, som havde haft magten hidtil, fem mandater, og dermed blev Karens ene mandat tungen på vægtskålen i konstitueringen. Socialdemokratiet og Liste T tilbød hende borgmesterposten og den tog hun imod.

Læs også

I sine erindringer lægger Karen Møller ikke skjul på, at det ikke var nemt at være kvinden i spidsen for den mandsdominerede kommunalbestyrelse, men hun gik til arbejdet med krum hals. Hun fik ryddet op i kommunens økonomi og arbejdede for mere åbenhed i forvaltningen og for bedre kontakt mellem borgere og kommune. 

I 1973 blev Karen Møller tilbudt en stilling ved EF-Kommissionen i Bruxelles. Den tog hun imod og overlod borgmesterposten til socialdemokraten Jørgen Jensen.

Selvom Karen Møllers tid som borgmester i Karlebo blev kort, nåede hun at sætte sit præg på kommunen. Et af de mere markante præg, har vi stadig glæde af i dag: De mange nytilflyttere i Kokkedal skulle have vand i hanerne og derfor blev det store vandtårn ved motorvejen opført ganske hastigt. 

Tårnet – og Karens politik - faldt ikke i alles smag og derfor blev det både kaldt Karens Ledefyr og Karens lede fyr. Uanset hvad man måtte synes om Karen står det dog fast, at hun var kommunens første – og hidtil eneste – kvindelige borgmester.

Karen Møller blev borgmester i Karlebo Kommune i 1970 som den første kvinde.
Karen Møller blev borgmester i Karlebo Kommune i 1970 som den første kvinde. Foto: Fredensborg Arkiverne

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...