Om lidt er der kommunalvalg, og her stiller mennesker, du måske kender fra skolegården, supermarkedet eller fodboldbanen, op til byrådet. De er frivillige og har sagt ja til at tage en tørn på vores fælles vegne – ikke for lønnen eller æren, men fordi de tror på, at lokaldemokratiet betyder noget. At det betyder noget, hvem der bestemmer i byrådssalen – og at de selv kan gøre en forskel.

Og vi skal huske at hylde dem. For det kræver rigtig meget at stille op til kommunalvalget – både i tid, penge og energi. Det er et frivilligt bidrag til vores lokale demokrati og til fællesskabet, som fortjener respekt.

Men vi ser desværre alt for ofte, at byrådsmedlemmer bliver skældt ud, udskammet og endda chikaneret for deres arbejde. Det er en kæmpe udfordring – og noget, vi alle må bekæmpe. For hvis vi mister respekten for dem, der stiller op, og de mister lysten til at stille op – hvem skal så tage over? 

Demokrati og fællesskab er ikke noget, der kommer af sig selv. Det lever kun, fordi nogen gider stille op, tage ordet – og tage ansvaret på sig.

Men frivillighed handler om meget mere end valgplakater og byrådssale. Frivilligheden er selve rygraden i vores lokale fællesskaber – i medlemsdemokratier, foreninger, spejdergrupper, idrætsklubber og de mange sociale og kulturelle initiativer i vores byer. 

Det er dér, hvor vi hver især som en del af et lokalsamfund lærer at tage ansvar, samarbejde og give noget af os selv til andre.

Jeg bliver mindet om det, hver gang min søn cykler til spejder. For spejderbevægelsen kan noget helt særligt: den lærer børn, at fællesskab kræver handling. Du inviteres ind, når du er barn – og du får ansvar og giver tilbage til nye spejdere, når du bliver ældre. 

Læs også

• Mød kandidaterne med et smil – det styrker demokratiet
• Fodbold og leg: Nyt initiativ giver unge deres første joberfaring
• Fredensborg må ikke spare frivilligheden væk
• Heidis navn står på stemmesedlen - men hun vil ikke vælges

Man kan kalde det en livscyklus centreret omkring frivillighed, fællesskab og demokrati. I mine øjne er det en af de vigtigste livslektioner, man overhovedet kan give sine børn.

Men der er desværre færre, som melder sig til bestyrelserne, færre, der tager de små tjanser, og færre, der føler, at de har tid. Jeg forstår det godt – men det er en udvikling, vi skal tage alvorligt. For uden frivillighed og engagement visner både medlemsdemokrati og lokaldemokrati. 

I FællesVærket mærker vi det også. Om kort tid åbner vi et midlertidigt kulturhus i Nivå, og vi håber, at mange vil kaste noget engagement ind i et nyt og aktivt kulturhus. For uden frivillige bliver det bare en tom bygning – og ikke det samlingssted med liv, fællesskab og kultur, som vi drømmer om. 

Det er en udfordring, der går igen i alle vores bysamfund.

Så denne klumme er både en tak og en opfordring.
Tak til jer, der allerede gør en forskel – i politik, i foreninger og i hverdagen.
Og en opfordring til jer andre: Meld jer. Tag del. Stem.
Og husk, at fællesskab – ligesom demokrati – ikke er noget, man får. Det er noget, man giver og er en aktiv del af.