En ny café for den gode samtale

Alle slags emner kan tages op i Sokrates Café, som er et nyt tiltag på Hørsholm Bibliotek.

Alle slags emner kan tages op i Sokrates Café, som er et nyt tiltag på Hørsholm Bibliotek.

Foto: Presse

Hørsholm Bibliotek slår nu dørene op for nyt koncept, kaldet Sokrates Café.

Hver anden torsdag, første gang 23. oktober, er der mulighed fra klokken 16.30 at være med til samtaler om alle mulige emner.

Hvad er ensomhed? Hvordan tilgiver man? Og hvad er et godt liv? Det er nogle af de spørgsmål, der kan vendes og drejes i Sokrates Café.

Sokrates Café er et koncept eller en idé, som oprindeligt kommer fra USA, men som i dag er et verdensomspændende initiativ. Ideen er samtaler, hvor man hører alle meninger og lytter til personlige perspektiver.

Andreas Pedersen, som er studerende og selv har deltaget i Sokrates Caféer i Nordsjælland, er initiativtager og vil som udgangspunkt agere ordstyrer. Hver gang beslutter de fremmødte sig i fællesskab sig for et emne, de vil tale ud fra – så emnet skifter fra gang til gang. 

Der kræves hverken billet eller tilmelding for at deltage – man dukker bare op.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...