Fortæl om din motion og vind 10.000 kroner

Nyt i år er, at projektet også indsamler data om børn mellem tre og fjorten år.

Nyt i år er, at projektet også indsamler data om børn mellem tre og fjorten år.

Foto: Jens Astrup

Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Hørsholm Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar.

Forskere fra Syddansk Universitet har sendt spørgeskemaer ud til over 565.000 danskere via e-Boks og beder nu borgere i Hørsholm om hjælp.

Projektet, der hedder ’Danmark i Bevægelse’, undersøger forskellige former for aktivitet i hverdagen. Det kan være alt fra havearbejde, cykelturen til supermarkedet, gåtur med hunden, yoga, styrketræning eller vinterbadning. Formålet er at kortlægge, hvordan borgere i Danmark bevæger sig, og hvad der motiverer dem.

Deltagerne modtager et spørgeskema og får mulighed for at deltage i en lodtrækning om 14 præmier á 10.000 kroner. Deltagere, der svarer på ekstra spørgsmål, deltager også i en lodtrækning om seks præmier á 5.000 kroner. Gevinsterne udbetales skattefrit.

Læs også

 

Meget aktive borgere

Forskerne samler svarene kommune for kommune, resultaterne giver mulighed for at målrette indsatser, så flere borgere får mulighed for at være fysisk aktive.

- Vi ved, at borgerne i Hørsholm er meget aktive – mange borgere er medlem af en af kommunens idrætsforeninger, og mange borgere er også aktive i dagligdagen ved fx at starte dagen med en svømmetur ved Rungsted Strand eller en gåtur i skoven. Vi vil dog gerne blive klogere på, hvordan vi i Hørsholm kan skabe endnu flere og bedre muligheder for, at vores borgere kan være mere aktive, og det håber vi, at undersøgelsen giver os svar på, siger formand for Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget Caroline Victoria Christensen.

Nyt i år er, at projektet også indsamler data om børn mellem tre og fjorten år. Her bliver spørgeskemaet sendt til en forælder, som opfordres til at udfylde det sammen med barnet. Undersøgelsen dækker blandt andet, hvordan børn oplever fysisk aktivitet, samt hvilke barrierer og motiver der findes.

Resultaterne offentliggøres både lokalt på Bevægelsesmøder og i en offentlig database på projektets hjemmeside. Projektet løber fra 2024 til 2028 og får støtte fra Nordea-fonden med 17,8 millioner kroner.

Læs mere på danmarkibevægelse.dk

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...