I efterårsferien i uge 42 inviterer Kokkedal Kirke til to dage fyldt med samvær, aktiviteter og masser af nærvær mellem generationerne, mellem børn og deres bedsteforældre. Her er der plads til både latter, leg og gode snakke på tværs af alder, lover man i kirken.
Tirsdag den 14. oktober kl. 10.00 mødes man i kirken.
- Derefter tænder vi bål og skaber ægte efterårsstemning. Sammen kan vi bage snobrød, riste skumfiduser og nyde varmen fra flammerne, mens historier og grin går på kryds og tværs. Senere samler vi kastanjer og laver fantasifulde dyr i sognegården, fortæller Daniel Svarre Christiansen fra Kokkedal Kirke:
- Onsdag den 15. oktober kl. 10.00 begynder vi dagen i kirken, inden vi samles til fælles morgenmad. Derefter byder formiddagen på leg og sang, der bringer både minder og smil frem – og giver gode oplevelser for både store og små.
Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.