Efter kollision med motorvejsbro - her er årsagen

Tirsdag morgen kolliderede en lastbil med en vippetrailer med en motorvejsbro og spærrede for al trafik. 

Tirsdag morgen kolliderede en vippetrailer med en motorvejsbro nær Slagelse

Tirsdag morgen kolliderede en vippetrailer med en motorvejsbro nær Slagelse

Foto: Skyfish

Tirsdag morgen kolliderede en vippetrailer med en motorvejsbro mellem Tjæreby og Vemmelev ved Slagelse. Uheldet spærrede motorvejen og skabte massiv kø i retning mod København. Til Sjællandske Nyheder giver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi nu deres bud på, hvad kollisionen skyldtes. 

- Alt peger på, at det er chaufføren, der simpelthen ikke har fået vippeladet slået helt ned - og så går det jo galt, fortæller vagthavende hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

Uheldet skete klokken omkring klokken 05.00 tirsdag morgen og ingen er kommet til skade. 

- Der er heldigvis ikke nogen, der er kommet til skade, hvilket nok skyldes tidspunktet med få biler på vejene, fortæller vagthavende hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi. 

På billeder fra stedet ses det, at vippetraileren tilhører firmaet PK Justensen, som Sjællandske Nyheder har været i kontakt med. De henviser videre til Frode Laursen, som ejer lastbilen, der kørte med traileren.

Sjællandske Nyheder arbejder på at få en kommentar fra Frode Laursen. 

Politiet har tirsdag formiddag arbejdet på at få traileren bugseret væk, hvilket i en periode betød, at hele motorvejen i begge retninger var spærret. Omkring 12.30 var alle spor igen farbare i begge retninger. 

Tidligere oplevede man i Slagelse en vanvittig bro-påkørsel, der kunne blive dyr for formodet spritbilist.

Problemer med lave broer 

Sjællandske Nyheder skrev for nylig om en anden bro på strækningen, hvor der advares mod, at lignende ulykker kan ske, da broen er for lav til de høje lastbiler. Det er broen under Bildsøvej, hvor flere chauffører vælger at køre over broen i stedet for under.  

Det har tidligere været drøftet, om man i forbindelse med en forestående nødsporsudbygning af motorvejsstrækningen mellem Korsør og Vemmelev skulle rive fem broerne ned og bygge dem op igen på den 9,5 kilometer lange strækning.

Den model ville have kostet omkring 1,2 milliarder, hvorimod udbygningen af nødsporet uden ombygning af broerne ville ligge på omkring 900 millioner kroner.

I starten af september skrev Sjællandske Nyheder dog, at det nu er besluttet ikke at fjerne de fem broer og spare de 300 millioner kroner. 

Det betyder at de højeste lastbiler må fortsætte med at bruge af- og påkørselsramperne ved Bilsøvej til at komme over broen, så de undgår at sidde fast under den. 

Broen ved Bildsøvej blev opført i 1959 og er umiddelbart den eneste, der volder lastbilerne problemer - med mindre man glemmer at slå vippeladet ned på sit vippelad. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...