Skal etablering af nødspor, tilkørselsramper og støjskærme koste 900 millioner kroner eller 1,2 milliarder kroner? Det skal trafikministeren og Folketinget beslutte, når de i løbet af sommeren 2025 tager endelig stilling til ét af de to forslag, som er i spil for udbygningen af den 9,5 kilometer lange motorvejsstrækning mellem Korsør og Vemmelev.
I det ene forslag vil man bibeholde de fem broer, som i dag går hen over motorvejen. Gør man det, vil det nødspor, som skal etableres, blive afbrudt ved de eksisterende broer. Til gengæld kan trafikprojektet holdes inden for den afsatte økonomiske ramme på under en milliard.
Vælger politikerne i stedet det udvidede forslag, så vil nødsporet blive i fuld længde på strækningen. Men det forslag kræver, at de eksisterende motorvejsbroer bliver revet ned og erstattet af nye. Ved fuldt nødspor er der nemlig ikke plads til bærende søjler på de nuværende broer.
Beslutning om etablering af nødspor på motorvejsstrækningen er en del af den investeringsplan for transportområdet for perioden 2022-2035, som en række af Folketingets partier vedtog tilbage i 2021 - den såkaldte Infrastrukturplan 2035. I alt afsatte politikerne 105,8 milliarder kroner til trafikforbedringer af veje og jernbaner i Danmark, samt yderligere 55 milliarder til brug for at færdiggøre igangværende trafikprojekter.
- To forslag til nødspor på motorvejen mellem Korsør og Vemmelev overvejes, med omkostninger på 900 millioner til 1,2 milliarder kroner.
- Det billigere forslag bevarer eksisterende broer, mens det dyrere kræver nedrivning og genopbygning af broer for et fuldt nødspor.
- Projektet inkluderer også forbedrede tilkørselsramper og nye støjskærme, der reducerer antallet af støjbelastede boliger.
- Omkring 75 ejendomme vil blive berørt af ekspropriation, afhængigt af det valgte forslag.
- Høringsperioden løber til 8. maj, hvorefter et lovforslag skal vedtages, med forventet byggestart i 2026.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.Motorvejsstykket mellem
Korsør og Vemmelev
Den ca. 9,5 km lange motorvejsstrækning mellem Korsør og Vemmelev åbnede i 1957 samtidig med bilfærgeforbindelsen fra Halskov til Knudshoved og er anlagt som en af de første i Danmark og med en vejstandard, som var gældende for 60 år siden. Det indebærer blandt andet, at strækningen ikke er anlagt med nødspor.
Der kører ca. 40.000 køretøjer i døgnet på motorvejen mellem Korsør og Vemmelev. På rejsedage i forbindelse med ferier er antallet af køretøjer cirka 10.000 større.
Da motorvejen åbnede var antallet af biler 2000 i døgnet.
Trafikniveauet giver ikke i sig selv fremkommelighedsproblemer, men etablering af nødspor vil ifølge Vejdirektoratet sikre bedre fremkommelighed for eksempelvis redningskøretøjer i forbindelse med hændelser.
Generelt er strækningens samlede ulykkesfrekvens for person- og materielskadeulykker i dag nogenlunde på niveau med en gennemsnitlig dansk motorvej og en smule bedre end gennemsnittet med hensyn til personskadeulykker.
Etablering af nødspor vurderes dog at kunne give et mindre fald i personskadeulykker og rapporterede trafikulykker.
Tilkørselsramper
Samtidig med etableringen af nødspor, skal tilkørselsramperne ved afkørsel 42 Korsør forlænges. De er i dag blandt de korteste i Danmark, og giver dagligt trafikmæssige udfordringer for trafikanterne.
Vælger politikerne det billigste etableringsforslag, vil ramperne blive væsentlig kortere end i det forslag, som går ud over den økonomiske ramme. Dog vil ramperne i begge forslag blive længere end de nuværende.
Hvad enten der vælges den ene eller anden løsningsmodel, så vil begge blive tilpasset de eksisterende ind- og udfletningsforhold.
Når tilslutningsanlægget er ombygget med længere ramper, bliver det muligt at øge hastigheden til 110 km/t på den strækning på motorvejen, hvor den i dag er på 90 km/t.
Ejendomme skal 'eksproprieres'
Motorvejsudbygningen giver en ekstra bredde på seks meter. Tre meter i hver side til nødspor. Da en række grundejere har ejendom helt ned til motorvejen, vil de skulle afgive areal til projektet.
Omkring 75 ejendomme vil blive berørt af ekspropriation i et eller andet omfang. Nogle vil kun blive pålagt servitut om vejbyggelinje, mens andre vil blive eksproprieret i sin helhed. Den mest drastiske ekspropriering rammer dog kun en håndfuld ejendomme.
Ekspropriering vil i øvrigt først ske, når der er truffet en politisk beslutning om, hvilket af de to forslag, som skal gennemføres.
Hvornår kan en
ejendom blive eksproprieret?
Ekspropriation betyder tvungen afgivelse af ejendomsret til sin ejendom eller til en del af ejendommen. Hvis et byggeri - for eksempel et vejbyggeri - er af almen interesse for landets borgere, har det offentlige ret til at ekspropriere den jord, der skal bruges til arbejdet. Lodsejeren, der bliver eksproprieret, har ret til erstatning. En ekspropriation kan omfatte, at man skal afstå fast ejendom og/eller at ejendommen bliver pålagt begrænsninger (servitutter). Det er den uvildige Ekspropriationskommission, der afgør om en ejendom skal eksproprieres og erstatningens størrelse.
Meterhøje støjskærme
Flere steder på motorvejsstrækningen mellem Korsør og Vemmelev er der i dag opsat støjskærme. Størstedelen af de eksisterende støjskærme kan dog ikke bevares efter udbygningen fordi udvidelsen med nødspor sker på de arealer, hvor støjskærmene står.
Når motorvejen er udbygget, vil der være opsat støjskærme fire forskellige steder:
- Vemmelev/Forlev (begge sider af motorvej)
- Tjæreby (syd for motorvej)
- Svenstrup (begge sider af motorvej)
- Motalavej/Fasanhaven (syd for motorvej)
Ifølge forslaget vil støjskærme ved Motalavej og Fasanhaven få en højde på 8 meter, mens støjskærmene i Svenstrup, Tjæreby og Vemmelev vil blive en meter lavere.
Udstrækningen af støjskærmene bliver også længere end de er i dag. Antallet af støjbelastede boliger vil derfor blive reduceret.
I dag er godt 2000 boliger støjbelastede langs motorvejen. Heraf har knap 1300 boliger en støjbelastning på 58-63 dB, 600 boliger har en støjbelastning på 63-68 dB, og knap 180 boliger har en støjbelastning på 68-73 dB. Endelig har godt en snes boliger en endnu højere støjbelastning.
Mens motorvejsbyggeriet står på vil yderligere godt 500 boliger blive støjbelastede, mens antallet af støjbelastede boliger efter opsætning af nye støjskærme vil blive reduceret med 500.
Støj
Støjens styrke (støjniveauet) måles i decibel, der forkortes dB. 0 dB svarer til den svageste lyd et menneske kan høre. 120 dB er så kraftig støj, at det kan gøre ondt i ørerne. En forbipasserende personbil kan kortvarigt give anledning til et støjniveau på 75 dB i 10 m afstand, mens en lastbil giver et støjniveau på 85 dB i 10 m afstand.
Høring og videre proces
Frem til 8. maj er der mulighed for at give sin mening til kende vedrørende det kommende motorvejbyggeri. Man kan sende et høringssvar via Vejdirektoratets hjemmeside.
Når høringsperioden er slut udarbejdes der et lovforslag om etablering af nødspor, der skal vedtages i Folketinget.
Når vedtagelsen er sket, kan projektet sættes i gang. Det sker formentlig i 2026. Frem til 2028 vil der blive foretaget en detailprojektering, ekspropriationer og udbydes anlægsarbejder.
Selve byggeriet vil herefter tage enten tre eller fire år. Tre år, hvis man vedtager projektet med afbrudte nødspor, og fire år, hvis forslaget om et gennemgående nødspor får politisk opbakning.