Lindskov skifter til Moderaterne

Lars Lindskov valgte i januar at trække sig som borgmesterkandidat for K i Roskilde og blev afløst af Jarlov

Lars Lindskov skifter til Moderaterne

Lars Lindskov skifter til Moderaterne

Foto: Presse

Foråret bød på masser af forvirring omkring Lars Lindskovs position hos de konservative. Den er afklaret nu - han skifter nemlig parti til Moderaterne.

Det skriver Moderaterne i en pressemeddelelse.

Skiftet finder sted blot tre måneder inden kommunal- og regionalvalget 18. november.

Byrådsmedlemmet Lindskov valgte i januar at trække sig som De Konservatives borgmesterkandidat. Han blev i april afløst af folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K), der har oplyst, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Foruden at sidde i byrådet i Roskilde Kommune er Lindskov også medlem af regionsrådsmedlem i Region Sjælland.

Lindskov blev valgt ind i byrådet første gang i 2001 og har de seneste ti år været leder for De Konservative i Roskilde.

- Som tingene ser ud i dag, hvor jeg i nogle måneder har haft mulighed for at se tingene lidt fra sidelinjen, ser jeg bedst mig selv i Moderaterne, og jeg glæder mig utroligt meget til at blive en del af et parti, der ønsker at bygge bro i en verden, der mere end nogensinde har brug for sammenhængskraft, siger Lindskov. 

Hvem der skal peges på som borgmester efter et valg, afviser hanoverfor Sjællandske Nyheder for nuværende at pege på:

- Jeg har meldt ind i et parti, der har som udgangspunkt, at det handler om noget - ikke om nogen. Det synes jeg er klogt og nødvendigt i en tid, hvor man godt kan opleve, at der bliver større afstand mellem partierne.

Trak sig i januar

Frem til januar stod Lindskov som et seriøst bud på en konservativ borgmesterkandidat, indtil han og partiet smed en bombe: 

I en pressemeddelelse oplyste Det konservative Folkeparti, at han trak sig som borgmesterkandidat.

Dengang lød forklaringen, at det skete af arbejdsmæssige årsager. 

Få dage senere valgte byrådsgruppen Trine Borre som konstitueret formand. Hun stillede sig derpå sig til rådighed som ny spidskandidat -  men ind fra højre kom i stedet partiets markante Folketingsprofil RAsmus Jarlov.

Og mens han blev spidskandidat, blev Trine Borre sammen Anne Fabricius Murmann partistiftere og forlod den konservative byrådsgruppe til fordel for Lokallisten Roskilde.

Med Rasmus Jarlovs valg fulgte i første omgang dog også et tilsagn fra  Lars Lindskovs om at fortsætte, så der kunne blive et parløb mellem den ny politiske leder og den tidligere med årtiers erfaring.

Det tilsagn trak han tilbage i slutningen af april - med samme begrundelse, som Lars Lindskov gav i januar: Det kniber med at få døgnets timer til at slå til, når man også har en kommunikationsvirksomhed, der skal passes.

Den manglende tid er dog tilsyneladende blevet fundet nu -  for ifølge Moderaterne opstiller Lindskov nemlig Lars Lindskov nemlig nu til både regionsråds- og kommunalvalg for partiet.

Født ind i partiet

Med hans afgang vinker Det Konservative Folkeparti farvel til en af de mest erfarne politikere i Roskilde. Han er bogstaveligt talt født ind i partiet med forældre, der begge var aktive partifolk. Faren Poul H. Jensen er æresmedlem i partiet efter at have været medlem af kommunalbestyrelsen i Ramsø, formand for vælgerforeningen, amtsformand og medlem af hovedbestyrelsen i partiet.

Gennem seks valgperioder har Lars Lindskov siddet i kommunalbestyrelsen i både Gundsø og Roskilde Kommune.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...