Følelserne sidder udenpå tøjet. Det er hjerteskærende at se sin gamle, syge og demente far blive svigtet af den kommunale hjemmehjælp. For svigt er, hvad Gitte Friis Hansen oplever, siger hun. Omsorgssvigt af en 88-årig syg og dement mand, som har mistet al lyst til at leve. 

- Det gør mig gal og ked af det og frustreret, fordi vi ikke kan trænge igennem, siger Gitte Friis Hansen, som selv bor på Falster.  

At gøre - ikke spørge

Faren, som hedder Henning, bor i Grevinge. Familien forsøger at hjælpe til så godt, den kan. Sønnen Brian Hansen og svigerdatter Tina Meyer Hansen bor ved Vig, og de er hos Henning flere gange hver uge. For at hente hans vasketøj, vaske op, gøre rent, slå græs og vaske op. De forsøger også at spise hos ham, så ofte som det er dem muligt. 

- Han spiser som en fugl. Og kun når der er selskab. Ellers vil han intet have, siger Brian Hansen. 

Der er da også ifølge familien visiteret tid til, at hjælperne skal være hos Henning, mens han spiser. 

- Men mange af dem spørger ham bare, om han vil have noget at spise eller drikke, og så siger han ALTID nej. Altid. Og så giver de ham ikke noget. Det er frustrerende. De skal ikke spørge, de skal gøre, siger Gitte Friis Hansen.

Læs også

• Sommerhusgæster belaster hjemmeplejen i højsæsonen
• 82-årig roser hjemmeplejen for uundværlig hjælp
• De fleste sommerdage måtte hjemmeplejen aflyse besøg

For når maden og drikkelsen først er stillet frem og man selv sidder stille og roligt sammen med ham, så vil han alligevel gerne have. Men da er hjælperen for længst ude af døren igen. 

Det samme med at få tøjet af inden sengetid om aftenen. Hvis Henning bliver spurgt, om tøjet skal af, siger han nej. Så familien har flere gange oplevet, at han har haft det samme tøj på flere dage i træk - og har sovet i det. 

- Det er simpelthen ulækkert, siger Tina Meyer Hansen. 

Svært at overskue ja eller nej

Hos Alzheimersforeningen siger, politisk chef Anja Bihl-Nielsen, at kommunerne må tage ansvaret på sig og løfte opgaven også hos mennesker med demens. 

Hun ved godt, at kommunerne står i en reel udfordring med at rekruttere faglært personale, og at det kan være utroligt svært at få dækket en vagtplan ind især hen over en sommer. Men det er ingen undskyldning, mener hun. 

- Tre måneder for ham, hvor ikke får spist og drukket ordentligt, er lang tid nok til at kan svække ham yderligere. Det er helt velkendt, at mennesker med demens sygdom kan have svært at overskue, hvad de siger ja og nej til. Derfor er det vigtigt, at de valg bliver præsenteret på en måde, der fungerer. Og at der er tid til, at medarbejderen sætter sig sammen med ham og drikker en kop kaffe, for så kommer han måske. Det bør man simpelthen klæde medarbejderne ordentlig på til, siger hun.

Tid og ydelser skal passe

Sjællandske Nyheder har orienteret Anja Bihl-Nielsen om, at Odsherred Kommune før sommerferien sendte et brev ud til de borgere, der modtager hjemme- og sygepleje og gjorde opmærksom på, at det ville blive nødvendigt at levere den visiterede hjælp på nogle lidt andre tider, end borgerne var vant til. Det er forståeligt, for vagtplanerne skal hænge sammen, siger Anja Bihl- Nielsen. 

- Men tid og ydelse skal passe sammen. Man kan ikke for eksempel levere morgentoilette kl 13 og ikke putte folk i seng kl 20. Man skal huske, at det handler ikke kun om at få opgaven gjort. Det handler også om at støtte mennesker i at have et værdigt liv. De her tre måneder er trods alt en fjerdedel af året. Det er ikke rimeligt, at hans sundhedstilstand forværres af, at kommunen er nødt til at flytte på tidspunkterne, siger Anja Bihl-Nielsen. 

Har liggesår

Og det bliver den ifølge familien. For Henning bliver lagt i seng omkring klokken 21.30 og kommer så først op næste dag omkring klokken 11. Han kan ikke selv vende sig i sengen, og derfor har han fået liggesår, som er blevet betændte. Dem tilser sygeplejen. Men det er svært at få til at hele, når Henning ligger så længe. 

- Vi har flere gange forsøgt at råbe op og få dem til at tage mere hånd om min far. Men det lykkes ikke at trænge igennem, siger Gitte Friis Hansen, der selv er uddannet social- og sundhedshjælper. Hun ved derfor godt, at der er pres på i plejen, og hun mener da heller ikke, ansvaret skal placeres hos den enkelte medarbejder. 

- Men det her fungerer ikke. Min far har helt mistet lysten til at leve, siger hun. 

Odsherred Kommune har fået forelagt artiklen, men er ikke vendt tilbage med en kommentar inden redaktionens slutning.