I de kommende år vil der ske en dramatisk ændring i landets jobcentre. Nogen af dem vil skifte navn, men det er faktisk den mindste forandring. Mere afgørende er, at kommunerne får friere hænder til at hjælpe borgerne, men meget færre penge til at finansiere hjælpen.
- Dette debatindlæg udtrykker afsenderens holdning.
- Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.
Det vil alt andet lige betyde, at borgerne får sværere ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller – hvis det er urealistisk – med at få et bedre liv. For eksempel behøver et jobcenter kun at have én samtale om året med borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Risikoen for, at disse borgere bliver parkeret på den nye lave kontanthjælp uden hjælp, er overhængende.
Hvad kan vi gøre i Rødovre for at forhindre, at det går så galt? Står det til Enhedslisten, skal borgerne udstyres med nogle rettigheder, der sikrer, at de kan få den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. Og de skal vejledes om deres rettigheder og hjælpes med at få dem opfyldt.
Enhedslisten foreslår, at alle borgere i jobcentret skal have ret til en samtale med en sagsbehandler, når de har brug for det. Det kan de allerede få i dag i Jobcenter Rødovre, og det står også i lovforslaget til beskæftigelsesreformen. Udfordringen for kommunerne bliver at indfri retten med færre medarbejdere.
Læs også
- - Lad os nu få et valg uden plakater
- Større handler og nye ejere: Handler med store og små ejendomme
- Kvikskranke i Rødovre giver adgang til hjælpemidler
- Mille og farmor klar til letbaneeventyr
Derudover ønsker Enhedslisten, at borgere får tilbud i form af kurser eller aktivering på en arbejdsplads – og ret til at sige nej til tilbud, de ikke mener, vil hjælpe dem. De skal have en gennemgående sagsbehandler, der koordinerer indsatsen på tværs af forvaltninger, og mulighed for at få en mentor, hvis de har brug for særlig støtte til job eller uddannelse. Hvis de ikke kan arbejde inden for deres hidtidige område, skal de kunne tage en erhvervsuddannelse. Samtidig skal der være en afklaringsgaranti, så personer, der ikke kan varetage et ordinært arbejde, senest efter to års afklaring kan få fleksjob eller førtidspension. Endelig foreslås sprogundervisning uden varighedsbegrænsning til dem, der har svært ved dansk.
Ja, det kommer til at koste. Men på længere sigt vil pengene være givet godt ud. Med rettigheder og reel hjælp sikrer vi, at flere kan komme i arbejde – og at alle får mulighed for at leve et værdigt liv.