Advarsel! Fortsat lort i vandet på flere strande

Der er fortsat lortebakterier i vandet på flere strande. 

Smidstrup Strand er en af de fire strande, hvor badning i øjeblikket frarådes grundet lortebakterier i vandet.

Smidstrup Strand er en af de fire strande, hvor badning i øjeblikket frarådes grundet lortebakterier i vandet.

Foto: Kim Rasmussen

Hvis man havde glædet sig til en dukkert på enten Udsholt Strand, Smidstrup Strand, Tinkerup Strand eller Gilleleje Veststrand i det varme weekendvejr, så er der desværre dårligt nyt. For selvom håbet var, at "badning frarådes"-skiltene på de fire strande kunne pilles ned igen i dag (fredag den 18. juli), så kommer det desværre ikke til at ske. 

Det oplyser Gribskov Kommune i en pressemeddelelse på kommunens hjemmeside: 

- Vi har fredag d. 18. juli modtaget resultatet af den badevandsprøve, som blev foretaget onsdag d. 16. juli. Den viser forhøjede værdier af E. coli (lortebakterier, red). Det betyder, at vi fortsat fraråder at bade på den viste strækning, skriver Gribskov Kommune i pressemeddelelsen. 

En ny badevandsprøve er nu sendt til analyse, og kommunen forventer at modtage svar på den nye prøve i starten af næste uge.

På denne strækning fraråder Gribskov Kommune i øjeblikket badning grundet lortebakterier i vandet.
På denne strækning fraråder Gribskov Kommune i øjeblikket badning grundet lortebakterier i vandet. Foto: Gribskov Kommune

Ikke første gang

De fire strande har været mærket med "badning frarådes"-skilte siden onsdag den 16. juli. 

Udslippet af spildevand i havet skyldes ifølge kommunen et overløb ved Udsholt anlæg, der er forårsaget af store mængder regnvand. Og det er ikke længe siden, at den var gal på helt samme anlæg. 

For den 20. juni måtte Gribskov Kommune ligeledes i lynets hast sætte "badning frarådes"-skilte op på samme strækning, da en fejl i styringssystemet under en reparation resulterede i, at der er blevet udledt cirka 64 kubikmeter - svarende til 64.000 liter - spildevand fra rensningsanlægget. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...