Seks svaneunger har det stadig godt efter tragisk ulykke

Efter en tragisk ulykke i Øregårdsparken, hvor en svanefar mistede livet, klarer svanemor sig nu flot alene med sine seks unger.

Alle seks svaneunger og deres mor lader til at have det godt, og de holder fortsat til ved Øregårdsparkens kunstige sø.

Alle seks svaneunger og deres mor lader til at have det godt, og de holder fortsat til ved Øregårdsparkens kunstige sø.

Foto: Stella Leung

I starten af juni var store dele af Hellerup klar til at trække i sørgebind, da en tragedie ramte Øregårdsparken. En far til seks - nærmere bestemt en svanefar - kom af dage, da han tog flugten over den store vej, men ramte frontalt ind i en lygtepæl undervejs. 

Biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse vurderede dengang, at den efterladte svanefamilies overlevelseschancer var "ret gode". Og det viser sig nu, at han heldigvis havde ret.

Mange beboere i området har fulgt svanefamilien tæt siden æggene blev klækket i foråret. Selvom svanemoren mistede sin mage, ser hun ud til at klare forældrerollen flot på egen hånd. Familien holder fortsat til ved Øregårdsparkens kunstige sø.

Michael Carlsen forklarede tidligere, at svaner er sociale og loyale dyr, der ofte bliver sammen med den samme partner i årevis, hvis de har mulighed for det.
Michael Carlsen forklarede tidligere, at svaner er sociale og loyale dyr, der ofte bliver sammen med den samme partner i årevis, hvis de har mulighed for det. Foto: Stella Leung

Føler svaner sorg?

Stella Leung er en af dem, der bor i nabolaget og som jævnligt besøger parken. Hun har for nyligt delt billeder på Facebook, som viser, at alle seks unger fortsat er i live - og at de tilsyneladende har det godt. I hvert fald har de alle vokset sig store, men følger stadig tæt i hælene på deres mor.

Sjællandske Nyheder har fået lov til at dele Stella Leungs billeder med læserne.  

Michael Carlsen forklarede tidligere, at svaner er sociale og loyale dyr, der ofte bliver sammen med den samme partner i årevis, hvis de har mulighed for det. Han forklarede, at det er svært at sige, om svaner føler sorg, som vi mennesker forstår sorg, over tabet af en partner. Overlevelsesinstinktet er dog stærkt i svaner, og han forklarede derfor, at svanemoren instinktivt ville fokusere på at sikre ungernes overlevelse. Et mål, som hun tydeligvis har indfriet. 

Ifølge Michael Carlsen er Øregårdsparken langt fra et ideelt levested for ynglefugle, men for mange svaner er alternativerne få. Derfor er det ekstra opløftende, at svanemor - trods svære vilkår - stadig fører sine seks unger roligt rundt i søen.

Sådan så det ud, da svanefar på tragisk vis mistede livet, efter kollision med en lygtepæl.
Sådan så det ud, da svanefar på tragisk vis mistede livet, efter kollision med en lygtepæl. Foto: Peter Milbregt
Siden foråret har alle seks svaneunger vokset sig store.
Siden foråret har alle seks svaneunger vokset sig store. Foto: Peter Milbregt
Ifølge biolog Michael Carlsen er Øregårdsparken langt fra et ideelt levested for ynglefugle, men for mange svaner er alternativerne få.
Ifølge biolog Michael Carlsen er Øregårdsparken langt fra et ideelt levested for ynglefugle, men for mange svaner er alternativerne få. Foto: Peter Milbregt

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...