Hvorfor døde svanefar? Og føler svaner sorg? Her er biologens svar

Ifølge øjenvidner forsøgte svanen at krydse Strandvejen, men nåede aldrig over. Biolog Michael Carlsen forklarer, hvorfor den tragiske ulykke ikke er ualmindelig.

Svanefar har krydset Strandvejen for sidste gang. Nu forklarer biolog Michael Carlsen, hvorfor vores bymiljøer ofte er livsfarlige for svaner.

Svanefar har krydset Strandvejen for sidste gang. Nu forklarer biolog Michael Carlsen, hvorfor vores bymiljøer ofte er livsfarlige for svaner.

Foto: Peter Milbregt

Mange i Hellerup har bemærket det. Den voksne han-svane, der sammen med sin mage og seks unger har holdt til i Øregårdsparken denne forårssæson, er død. Nu kommer biolog Michael Carlsen med en forklaring på, hvorfor svanefars sidste flyvetur over Strandvejen endte så tragisk. 

Ifølge øjenvidneberetninger fra Facebook-gruppen ‘Det sker i Hellerup’, forsøgte svanefaren at krydse Strandvejen om formiddagen den 27. maj, men nåede aldrig over. Nogle skriver, at de så svanen flyve op for at krydse vejen - men måske ikke få nok højde på - og dernæst ramme direkte ind i en lygtepæl og falde livløs til jorden. 

Den Korte Version
  • En han-svane i Øregårdsparken døde efter at have kollideret med en lygtepæl på Strandvejen.
  • Biolog Michael Carlsen forklarer, at svaner ofte dør i bymiljøer på grund af deres dårlige syn fremad.
  • Carlsen anslår, at der årligt er omkring 1000 svanekollisioner med menneskeskabte strukturer.
  • Svanefamiliens tab har skabt debat og sorg i Hellerup, men svanemor kan klare sig med ungerne alene.
  • Svaner vælger ofte menneskedominerede områder som Øregårdsparken på grund af manglende naturlige levesteder.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Herefter hjalp nogle brolæggere med at indhegne svanen, indtil en dyreambulance ankom senere på dagen for at fjerne den døde svane. 

Ifølge Michael Carlsen, som er ph.d. i prædations-biologi og ansat i Dyrenes Beskyttelse, er der dog intet unormalt i, at svaner dør efter sammenstød med menneskeskabte bygningskonstruktioner. 

- Det er trist, men det sker desværre ofte, siger Michael Carlsen og fortsætter: 

- Svaner er store fugle, og deres anatomi gør dem dårligt egnet til det menneskeskabte byliv. Øjnene sidder på siden af hovedet, så de har svært ved at se lige frem. De er evolutionært tilpasset åbne landskaber som søer og moser, hvor de kender til- og fraflyvnings-mulighederne. Øjnenes placering gør, at høje bygninger og oprejste lygtepæle desværre er livsfarlige for dem, siger han.

- Når vi er så langt henne på sæsonen, og ungerne allerede er klækket for længst, så er chancerne for, at hunnen klarer sig med dem alene, ret gode, siger biolog Michael Carlsen.
- Når vi er så langt henne på sæsonen, og ungerne allerede er klækket for længst, så er chancerne for, at hunnen klarer sig med dem alene, ret gode, siger biolog Michael Carlsen. Foto: Peter Milbregt

Tusindvis af 'svanesager' årligt

Michael Carlsen har gennem årene været vidne til tusindvis af såkaldte ‘svanesager’, som er indberetninger om døde eller tilskadekomne svaner fra borgere og myndigheder. Han formoder, at der er cirka 2500 tilfælde om året, hvoraf cirka 1000 af dem skyldes kollisioner - eksempelvis med biler, elledninger, bygninger eller som i dette tilfælde - en lygtepæl.

Og det er ikke første gang, han hører om dramatiske svaneulykker i bymiljøet. Michael Carlsen har selv rykket ud til sager, hvor svaner har siddet fast i solsenge, på altaner på fjerde sal og på toppen af Bella Centret. Han nævner også de store glasfacader i DR Byen som et sted, hvor svaner jævnligt flyver ind og omkommer. Derudover er elledninger et stort problem.

- Jeg vil gætte på, at den her svane slet ikke har opdaget lygtepælen, før det var for sent, siger han.

Selvom kollisionsulykker med svaner sker jævnligt er dødsfaldet på svanefar i Øregårdsparken angiveligt en hændelse, der både har vakt debat og sorg i lokalområdet. Mange har fulgt svanefamilien tæt, siden de første æg klækkede og de grådunede svaneunger kort efter dumpede ned i Øregårdsparkens anlagte sø.

På de sociale medier finder man både vidnesbyrd om folk, der har håndfordret svanefar i årevis. Andre lader til at være mindre tyngede af dødsfaldet, da de mener, at han-svanen har dusinvis af lappedykkerungers liv på samvittigheden.

Øregårdsparkens kunstigt anlagte sø er langt fra et ideelt sted for svaner at leve i første omgang - men der er en god forklaring på, hvorfor svanefamilien har slået sig ned her.
Øregårdsparkens kunstigt anlagte sø er langt fra et ideelt sted for svaner at leve i første omgang - men der er en god forklaring på, hvorfor svanefamilien har slået sig ned her. Foto: Peter Milbregt

Loyale kærlighedsfugle

Uanset hvilken lejr, man står i, er det en kendsgerning, at en svanefamilie nu mangler den ene 'voksen' - og hvilke konsekvenser kan det så få for svanemoren og hendes seks unger?

- Når vi er så langt henne på sæsonen, og ungerne allerede er klækket for længst, så er chancerne for, at hunnen klarer sig med dem alene, ret gode, siger han.

Michael Carlsen forklarer også, at svaner normalt er loyale overfor deres partner, og de kan holde sammen i mange år. Svaner kan nemlig blive op mod 30 år gamle. Men hvis en af dem dør, vil den efterladte have gode muligheder for at finde en ny mage inden næste sæson – for sådan fungerer naturen. 

- Svaner vil forsøge at yngle hvert år, og det vil de forsøge at gøre, så længe deres helbred og omgivelser tillader det. En enlig hunsvane vil derfor have gode muligheder for at finde en ny partner inden næste forår, siger Michael Carlsen. 

Men hvorfor har en svanefamilie overhovedet slået sig ned i Øregårdsparkens anlagte, kunstige sø i første omgang? Det har Sjællandske Nyheder også spurgt biologen om, og det korte svar er: Fordi de havde få alternativer.

Føler svaner sorg?

Ifølge Michael Carlsen er mange danske søer i kritisk tilstand, fordi de mangler de undervandsplanter, som svaner lever af. Det betyder, at de stærkeste svaner først sikrer sig de gode territorier - typisk rige på vegetation og med rolige vandflader. De svagere og yngre fugle presses i stedet ud i mere udfordrede og menneskedominerede områder - som eksempelvis Øregårdsparken.

Dødsfaldet på svanefaren rejser også spørgsmålet, om svaner som art føler sorg over tabet af en partner. Det er svært at svare entydigt på, mener Michael Carlsen.

- Sorg, som vi forstår det, er svært at måle i dyr. Men svaner er sociale og vil uden tvivl registrere fraværet af deres mage. Vi ved dog også, at dyr, der hengiver sig til sorg, typisk ikke klarer sig længe. Det går imod deres overlevelsesinstinkt. Det bedste bud er, at hunnen instinktivt fokuserer på at sikre ungernes overlevelse, siger han.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...