Kiosk blev truet og fik røvet sit skunk

Tirsdag aften blev kiosken på Fredensvej røvet. 

Kiosken i Benløse blev tirsdag røvet for flere ting.

Kiosken i Benløse blev tirsdag røvet for flere ting.

Foto: Lucas Ellegaard

Inden lukketid fik en kiosk i Benløse et ubehageligt besøg. En mand, der beskrives som værende mellem 20 og 22 år, trængte ind i kiosken og truede personalet på Fredensvej i Benløse nord for Ringsted.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi blev personalet truet med en pistollignende genstand, og røveren fik meget mere end blot kontanter med sig.

Læs også

Skunk i kiosk

Foruden kontanter og taletidskort fik røveren også noget mere beroligende med sig. Røveren stjal nemlig ikke bare én, men to poser CBD-skunk, der kan forhandles lovligt i Danmark, hvis det indeholder mindre end 0,2 procent THC. 

Og det var et røveri, politiet tog meget alvorligt.

Efter alarmopkaldet omkring klokken 22 rykkede politiet talstærkt ud til kiosken, hvor de blandt andet satte en hundepatrulje i gang.

Læs også

På fri fod

Eftersøgningen af manden lykkedes dog ikke. For hverken hunde eller mennesker kunne finde røveren, hvorfor politiet nu søger vidner, der har set manden. Sjællandske Nyheder har været i kontakt med kiosken, der fortæller, at personalet efter omstændighederne har det okay.

Midt- og Vestsjællands Politi beskriver manden som lys i huden, iført en mørk hættetrøje, sorte Nike-bukser med bred hvid stribe langs benet, og han bar blå gummihandsker. Han medbragte desuden en sort sportstaske med et hvidt Nike-logo på.

Læs også

Derudover kørte manden til kiosken på en sort mountainbike med blå/tyrkis skrift.

Vidner, som har set den beskrevne mand eller hans cykel, bedes ringe til politiet på tlf. 114. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...