Skole indfører gratis frokost for indskolingselever fra næste år

(Fra venstre) Isak og Malik går i Mini-SFO på NGG og bliver dermed blandt de første i den ny madordning.

(Fra venstre) Isak og Malik går i Mini-SFO på NGG og bliver dermed blandt de første i den ny madordning.

Foto: Mads Iversen

Fra den 1. januar 2026 får elever i 0.–3. klasse på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) tilbudt gratis skolefrokost som led i en ny national forsøgsordning. Tiltaget omfatter både danske og internationale elever og skal afprøve effekten af at tilbyde et sundt, fælles måltid i skolen.

NGG er en af de 346 skoler i Danmark, der har ansøgt om at deltage i ordningen, og skolen har nu fået tildelt midler til at servere daglige frokoster for eleverne i indskolingen de næste tre år.

Læs også

 

På ny skole

Måltiderne bliver tilberedt og serveret fra skolens nye kantine, som er en del af NGG’s kommende bæredygtige skolebyggeri. Kantinen skal fremover betjene både elever og medarbejdere og får med frokostordningen en udvidet rolle som fast leverandør til skolens yngste elever. Eleverne vil kunne spise sammen med deres klasse og lærere enten i kantinen eller i klasselokalerne.

Ifølge skolen skal det fælles måltid være med til at styrke både trivsel, fællesskab og nysgerrighed over for mad.

NGG’s nye skolebyggeri og frokosttilbuddet bliver implementeret samtidigt og skal samlet set forbedre rammerne for elevernes hverdag og læring.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...