Forældre tilfredse efter orienteringsmøde

Skoleledelsen lægger sig fladt ned over for forældrene den noget uheldige kommunikation.

Jonas Rømerdal og Birgitta Carlberg deltog begge i forældremødet onsdag aften.

Jonas Rømerdal og Birgitta Carlberg deltog begge i forældremødet onsdag aften.

Foto: Privat

Forældrene mødte talstærkt op, da Rolloskolen i Faxe onsdag aften inviterede til orienteringsmøde. Mødet kom i stand efter skoleledelsen var blevet gjort bekendt med en medarbejders upassende adfærd over for en elev

Den Korte Version
  • Forældre er lettede efter et møde, hvor skoleledelsen tog ansvar for dårlig kommunikation.
  • Mødet gav klarhed over en medarbejders upassende adfærd, hvilket beroligede forældrene.
  • Adfærden fandt sted på Snapchat og i SFO Solhøjen, rettet mod børn i 4.-6. klasse.
  • Forældre som Birgitta Carlberg og Jonas Rømerdal udtrykte tilfredshed med mødet.
  • Skoleleder Brian Venneberg beklagede den mangelfulde kommunikation til alle forældre.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Medarbejderen var tilknyttet skolens SFO, SFO Solhøjen. Den upassende adfærd udspillede sig både på Snapchat og i SFO Solhøjens afdeling 2, der henvender sig til børn i 4., 5. og 6. klassetrin.

Læs også

Tilfredse forældre 

Sjællandske Nyheder talt med forældrene Birgitta Carlberg og Jonas Rømerdal, der begge gik »meget tilfredse« fra mødet onsdag aften. 

- Vi fik egentlig ikke mere at vide, end vi allerede vidste i forvejen. Men det blev i hvert fald understreget, at der ikke havde været tale om decideret pædofili eller fysiske overgreb. Og det var nok i virkeligheden dét, jeg i hvert fald havde allermest brug for at få vished omkring, siger Birgitta Carlberg, hvis barn går i SFO-afdeling 1 (0.-3. klasse). 

Skoleledelsens håndtering af sagen kom dog noget uheldigt fra start. Kommunikationen ud til SFO'ens forældre var nemlig i første gang møntet forældrene i SFO 2. Det betød samtidig, at flere af forældrene i SFO 1 – heriblandt også Birgitta Carlberg og Jonas Rømerdal – først blev gjort bekendt med sagen via pressen. En håndtering, som skoleleder Brian Venneberg også beklagede under onsdagens møde. 

- Det betød rigtigt meget, at skoleledelsen lagde sig fladt ned. For selvfølgelig skulle de have meldt ud til samtlige forældre. Vedkommende, der har gjort det her, har jo tilbragt lige så meget tid med vores børn som med de andres, siger Jonas Rømerdal, hvis barn går i 0. klasse. 

- Jeg har egentlig ikke brug for at kende alle detaljer i den her sag. Men jeg vil gerne kende til sagens alvor. Og det gør jeg nu, så jeg er meget tilfreds, afslutter han. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...