Bandidos-præsident Michael Rosenvold er død

Michael Rosenvold, der også var kendt som "Kokken", er død, 57 år. Han var præsident for Bandidos i Europa

Den afdøde Europa-præsident for Bandidos, Michael "Kokken" Rosenvold var tilstede ved alle retsdage her ved Retten i Helsingør som såkaldt partsrepræsentant for rockerklubben i den store opløsningssag. Han skulle også være mødt i retten torsdag..

Den afdøde Europa-præsident for Bandidos, Michael "Kokken" Rosenvold var tilstede ved alle retsdage her ved Retten i Helsingør som såkaldt partsrepræsentant for rockerklubben i den store opløsningssag. Han skulle også være mødt i retten torsdag..

Foto: Andreas Norrie

Bandidos' præsident for Europa, Michael Rosenvold, er død.

Michael Rosenvold, der også blev kaldt "Kokken", blev 57 år. Michael Rosenvold boede i Helsingør og boede i en årrække i en villa på Strandvejen.  

Han døde torsdag morgen. Det er torsdag formiddag blevet oplyst i Retten i Helsingør, hvor der var planlagt endnu et retsmøde i forbudssagen mod Bandidos.

Det skriver Ekstra Bladet.

Siden 22. maj 2024 har der været et midlertidigt forbud mod Bandidos i Danmark. Retssagen i Helsingør skal nu afgøre, om banden kan opløses permanent.

Torsdagens retsmøde er blevet aflyst.

Michael Rosenvold er partsrepræsentant for Bandidos under retssagen. Han er også blevet afhørt i retten til sagen.

Anklager Lasse Biehl oplyser ifølge Ekstra Bladet torsdag i retten, at Michael Rosenvold blev erklæret død torsdag morgen klokken otte, efter at der havde været tilkaldt ambulance og ydet livreddende førstehjælp.

Kort efter blev politiet orienteret om dødsfaldet.

Læs også

Michael Rosenvold har mere end 30 års erfaring under vesten.

Retten i Helsingør tog i januar hul på forbudssagen. Der er afsat en lang række retsmøder til sagen, der fortsætter frem til august.

I retten forsøger anklagemyndigheden at bevise, at Bandidos er en forening, der har et ulovligt formål, og som derfor kan opløses ved lov.

Michael Rosenvold, som gik under navnet Kokken eller Kok, grundet sin uddannelse, er opvokset ved Jyllinge, men boede siden i Helsingør. I flere årtier boede han i en villa på Strandvejen i Helsingør i første række til Øresund.

For et par år siden blev villaen sat til salg, mens han erhvervede en byggegrund i Julianelund udenfor Helsingør.

I modsætning til mange andre topfolk i Bandidos, så havde han da forbudssagen mod Bandidos startede i januar år, en ren straffeattest.

Han seneste dom var fra 1990’erne, og handlede om amfetamin.

Under opløsningssagen mod Bandidos ved Retten i Helsingør, så kom det også frem, at interne papirer fra klubben, der blev fundet under en sofa ved en ransagning på en fremlejet bopæl i Helsingør, var en del af anklagemyndighedens materiale.

Generelt hold Michael Rosenvold en lave profil i medierne, og var en ikke offentlig profil i medierne på linje med eksempelvis den tidligere Hells Angels-talsmand Jørn Jønke Nielsen. Ligeledes har Sjællandske Nyheder tidligere beskrevet, hvordan Helsingør-området kun i begrænset omfang har været præget af de konflikter, der har præget rocker- og bandemiljøet.

/ritzau/

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...