Nu er der nyt om Bandidos' forbudssag

Det bliver Retten i Helsingør, som over mindst 38 retsdage skal behandle forbudssagen mod rockergruppen Bandidos. Snart bliver vi klogere på, hvornår selve retssagen starter.

I marts ransagede politiets enhed NSK rockergruppen Bandidos' daværende klubhus og formodede hovedkvarter her på Stubbedamsvej. Målet med en ransagningen var ikke at finde våben eller stoffer, men dokumenter, som beskrev klubbens indre liv og struktur.

I marts ransagede politiets enhed NSK rockergruppen Bandidos' daværende klubhus og formodede hovedkvarter her på Stubbedamsvej. Målet med en ransagningen var ikke at finde våben eller stoffer, men dokumenter, som beskrev klubbens indre liv og struktur.

Foto: Andreas Norrie

Der bliver tale om en sag, som kommer til at fylde meget i retssalene i Retten i Helsingør på Prøvestensvej de kommende måneder. Der bliver ligeledes tale om en retssag med stor principiel juridisk betydning, og som også får en stor betydning for hele den danske "underverden".

Indtil videre er det kommet frem, at den såkaldte forbudssag i udgangspunkt i grundloven mod landets største rockergruppe Bandidos skal foregå over 38 retsdage ved Retten i Helsingør, hvilket er flere dage end den første sag på området, der var forbuddet mod bandegrupperien Loyal to Familia, LTF.

Snart bliver vi imidlertid klogere for køreplanen for den juridisk komplicerede sag.

- Der er berammet forberedende møde, særligt med henblik på berammelse, den 20. juni 2024. Herefter (eller kort herefter) kan vi melde ud, hvilke dage sagen skal foretages, skriver retspræsiden Henrik Johnsen, Retten i Helsingør, i en mail til Sjællandske Medier.

I forhold til sagen mod grupperingen Loyal to Familia er der tale om en sag, hvor det vurderes, at Bandidos har bedre kort på hånden, da der er tale om en klub med godt 30 års historie i Danmark, og hvor der også er tale om en motorcykelklub, der også står bag arrangementer af social karakter.

Omvendt viser politiets enhed National Enhed for Særlig Kriminalitets, NSK, kortlægning, at gruppens medlemmer i massivt omfang er dømt eller sigtet for alvorlig kriminalitet.

- Det er den mest konflikt- og voldsparate af grupperne, lyd det fra politidirektør Lasse Boje fra NSK i maj i år, da politiet nedlagde et midlertidigt forbud mod klubben.

Står stærkt lokalt

Det er ikke tilfældigt, at sagen kommer til at foregå ved Retten i Helsingør. For selv om Bandidos har afdelinger i hele landet og store dele af verden, så har Helsingør og Nordsjælland en central rolle for klubben.

Indtil nyligt havde klubben således klubhus og hovedkvarter i en ejendom på hjørnet af Stubbedamsvej og Flynderborgvej i hjertet af byen. Derudover har Bandidos' Europa- og Asienpræsident Michael "kokken"Rosenvold boet i Helsingør i en halv menneskealder. Indtil sidste år boede han i en villa på Søndre Strandvej med direkte udsigt til Øresund. Siden da har han - eller mere præcist hustruen - erhvervet en ejendom i kvarteret Julianelund ved Gurrevej i udkanten af Helsingør. Bandidos har også frem til det midlertidige forbud også haft afdelinger i Hillerød og Frederiksværk. Bandidos valgte i øvrigt at komme et forbud i forkøbet ved at forlade klubhusene, og fjerne alle bandesymboler.

Forud for det midlertidige forbud, så foretog NSK en grundig ransagning af rockerborgen i Helsingør samt på flere privatadresser tilhørende den formodede top i Bandidos.

Målet for ransagningen i klubhuset på Stubbedamsvej, som foregik i adskillige timer, var tydeligvis at finde dokumenter, regnskaber og andre effekter, der giver indblik i grupperingens indre liv og struktur. I alle tilfælde så Sjællandske Nyheders reporter politiet gå væk fra stedet med en større mængde ringbind og dokumenter.

Ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger, så har Nordsjællands Politi i den senere tid foretaget en større og ressourcekrævende kortlægning af medlemmerne af Bandidos i kredsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...