Hørsholm Kommune inviterer tirsdag den 1. april kl. 17-19 til dialogmøde i kantinen på Usserød Skole om forslag til Kommuneplan 2025.
Her kan man være med til at forme udviklingen af kommunen og de fremtidige prioriteter.
Der vil være åben dialog med beslutningstagerne og myndighederne med mulighed for at stille spørgsmål og få svar fra kommunens administration og politikere.
Unik identitet at værne om
Kommuneplanen er den overordnede og langsigtede plan for kommunens fysiske udvikling både i byen og i det åbne land.
- Hørsholm Kommune er noget helt særligt med en unik kulturarv, byområder med karakter, mangfoldig natur tæt på og et lokalt handels-, kultur- og fritidsliv. Det er vigtigt at værne om denne unikke identitet, når byen udvikles og forbedres, udtaler Charlotte Kirchheiner (K), formand for Byudviklingsudvalget, og tilføjer:
- Med 'Kommuneplan 2025' sættes retningen for udviklingen af Hørsholm, så vækst, velfærd, boligudbygning, klimatilpasning, naturforbedring og den grønne omstilling følges ad, og vi fortsat skaber rammerne for den attraktive by at bo og leve i.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig dialogmødet senest mandag den 31. marts kl. 12 via horsholm-borger.nemtilmeld.dk/675/. Der vil være sandwich og drikkevarer.
Venstres Jesper Sperling, der også sidder i Byudviklingsudvalget håber, at mange vil deltage i dialogmødet og bidrage til debatten om kommunens udvikling og udtaler.
- Med kommuneplanforslaget har vi særligt haft fokus på udviklingen af vores byområde og byens handelsliv, og hvordan vi skaber gode rammer for den grønne omstilling, samtidig med vi passer på det, vi har. Det og meget mere vil vi gerne drøfte med byens borgere og interessenter, lyder det fra Jesper Sperling.
På horsholm.viewer.dkplan.niras.dk/plan/35#/ kan man læse Kommuneplanforslaget. Det er også her, man kan indsende skriftlige høringssvar.
Læs også
- Godt nyt til Hørsholm: Ligger i top på livskvalitet og mental trivsel
- Borgere skal selv punge ud til nyt kloaksystem - en by går først
- Det lugter og er i vejen - kan tang redde udsat kyst?
- Borgernes helt jordnære spørgsmål er de vigtigste
- Er lokale plejehjem og bosteder klar til fremtidige kriser? Svaret er ja og nej, siger direktør