Nu er der igen mulighed for at komme til babyrytmik i Hørsholm Sognegård.
Hørsholm Menighedsråd har gennem flere år arrangeret babyrytmik med efterfølgende legestue i Hørsholm Sognegård. Det er et tilbud til hjemmegående småbørnsforældre i Hørsholm, som gerne vil have kontakt til andre, hvor børnene ikke går i vuggestue eller børnehave.
Der vil være to hold hver fredag. Et for de mindste fra 3 måneder til 1 år, og for de lidt større, fra 1 år og op. Tilmelding er ikke nødvendig, man dukker bare op og betaler per gang.
Efter rytmik er der mulighed for at blive i sognegården og spise sin medbragte mad og hygge med de andre forældre og babyer. Kirken står for te og kaffe.
Bjarne Kiel, som står for babyrytmik dette forår, fortæller:
- Til babyrytmik veksler vi mellem stille og inderlige sange og sange med høj energi - og også mellem siddende lege og aktiviteter, hvor vi bevæger os . Vi danser og leger med fagter, tørklæder, rasleæg og synger også ved klaveret.