Et barn fortæller i skolen, at det gang på gang bliver slået med et bælte. Men hver gang lukkes sagen – uden familiebehandling, uden støtte. En mor og søster bliver truet på livet, uden at der reageres.
Eksemplerne er ikke enkeltstående, siger en række nuværende og tidligere medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Kommune. Her fortæller de, hvordan sager bliver lukket, uden at de mest udsatte børn får den hjælp, de har krav på.

En række nuværende og tidligere medarbejdere, der arbejder med socialområdet, kommer nu med et nødråb til offentligheden om forholdene i Lyngby-Taarbæk Kommune. 

Forhold, som kan have vidtrækkende konsekvenser for de hårdt prøvede børn og familier. 

Alle ønsker at være anonyme, enten fordi de fortsat er ansat i kommunen, eller fordi de frygter for de arbejdsmæssige konsekvenser. Sjællandske Nyheder er bekendt med deres identiteter.

Sagerne drejer sig om børn og unge, der er udsat for vold og omsorgssvigt. De kæmper med mistrivsel og skolevægring. De lever med diagnoser. Og de kommer fra hjem, hvor forældrene er misbrugere.

Fordi deres sager lukkes, inden de er blevet undersøgt til bunds, medfører det mere vold og mere mistrivsel. Og det ender med at kræve mere omfattende hjælp, som bliver tilsvarende dyrere, lyder de særdeles alvorlige anklager fra den række medarbejdere, Sjællandske Nyheder har talt med.

Så når nogle af de mest udsatte børn og unge har brug for Lyngby-Taarbæk Kommunes hjælp, bliver de svigtet af dem, som ellers er til for at hjælpe dem, lyder anklagen.

Undersøgelse iværksat

Lyngby-Taarbæk Kommune er blevet forelagt oplysningerne i denne artikel. Centerchef i Center for Social Indsats, Rikke Westergaard, fortæller, at man tager kritikken meget alvorligt.

- Derfor har vi sat en undersøgelse i gang, for anklagerne skal undersøges til bunds. Det berører os dybt, hvis børn og familier ikke får den støtte, de har brug for i en svær livssituation. Det ligger os meget på sinde, siger hun og fortsætter:

- Vi har en forpligtelse til at undersøge børns sikkerhed og trivsel, og vi har en forpligtelse til at tilbyde den nødvendige hjælp. Der er tale om børn og familier, der har brug for os, siger hun.

Læs det fulde interview med centerchef Rikke Westergaard her.

Meget alvorligt

Medarbejdernes oplevelse af, at en række sager med udsatte børn bliver lukket, uden at forholdene i familierne bliver ordentligt undersøgt, bakkes op af et brev sendt fra Dansk Socialrådgiverforening i februar  til Lyngby-Taarbæk Kommune.

- Ledelsen beslutter, at sager skal lukkes, uden der er truffet afgørelse og uden faglige vurderinger, samt at der er bekymring for, at der er sager, som ikke bliver håndteret, står der i brevet, som Sjællandske Nyheder er i besiddelse af.

- Hvis ledelsen har lukket sager, uden der er foretaget faglige vurderinger, så er det meget alvorligt. Afgørelser kan ikke træffes, uden der er lavet faglige vurderinger, siger professor i socialret ved Aarhus Universitet, Caroline Adolphsen.

Slået med bælte

Kilderne giver en række konkrete eksempler på sager, hvor kommunen har svigtet sit ansvar. Blandt andet fik man en alvorlig underretning om, at et barn blev slået med bælte af en forælder. 

- Der har været en sag på barnet før, fordi barnet i skolen har sagt, at vedkommende er blevet slået før. Barnet har fortalt om det fem gange, og hver gang er sagen blevet lukket. Man har overholdt loven om overgrebspakken, men man har ikke tilbudt familiebehandling eller anden støtte for at undgå volden, siger en medarbejder, der tilføjer:

- Jeg bliver rigtig flov på mit fags vegne. Jeg bliver flov over at arbejde i Lyngby-Taarbæk. De vil gerne brande sig på at være forebyggende, men det er det helt modsatte, der sker.

Frygtede for livet

En anden medarbejder fortæller om en sag, hvor en storesøster har truet sin mor og en anden søskende.

- De har frygtet for deres liv. Der har været hjemmebesøg, og det er blevet konstateret, at alt er fint. Få uger senere truer hun dem på livet, fortæller medarbejderen.

I en tredje sag har en medarbejder bemærket, at alt ikke er, som det bør være i en familie bestående af et søskendepar, hvoraf den ene er voksen, og den anden er barn. Derfor noteres det, at vedkommende gerne vil vejlede familien. 

Men mens vedkommende er væk, bliver sagen lukket, fordi den ikke er "tung nok".

- Sagen popper kun op igen, fordi den mindste er begyndt at fortælle oppe i skolen, at vedkommende bliver slået af den voksne, fortæller medarbejderen.

Sjællandske Nyheder har ikke haft mulighed for at efterprøve udsagnene. De er desuden beskrevet i generelle vendinger for at beskytte familien og medarbejderne.

Lytter ikke

Beslutningen om at lukke sagerne for tidligt bliver truffet af den nærmeste ledelse, fortæller medarbejderne. 

En leder, som arbejdede med området, sagde sin stilling op i denne måned. Om det skyldes forholdene beskrevet i denne artikel, ved Sjællandske Nyheder ikke. Hverken lederen eller Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker at svare på, om der er en sammenhæng.

Medarbejderne fortæller samstemmende, hvordan der ikke bliver lyttet til deres faglige vurderinger.

- Det er ledelsen, der har besluttet at lukke sagerne for tidligt, bag medarbejdernes ryg. Normalt er vi med til at træffe beslutningerne. Men vores nærmeste leder har bare lukket en masse sager, uden rådgiver vidste det. Vedkommende kan umuligt kende til alle sagerne, siger en medarbejder.

En medarbejder, som arbejder tæt sammen med de medarbejdere, der er direkte involveret i sagerne, siger:

- De fortæller, at det er gået enormt hurtigt, og sager bliver lukket, selv om medarbejdere siger, at de ikke bør lukkes. De er frustrerede over ikke at blive lyttet til og så bare blive tromlet.

Problemet er, at der er et arbejdsmiljø, hvor der ikke lyttes til medarbejdernes vurderinger. Det siger Professor MSO ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter For Velfærd, Tea Torbenfeldt Bengtsson, som er blevet forelagt medarbejdernes oplevelser.

- For at medarbejdere kan udføre deres arbejde ordentligt, har de behov for at vide, at deres vurderinger bliver behandlet seriøst.  Det er den bekymring, de har. Det er et ledelsesmæssigt problem, at medarbejderne er i tvivl om, hvorvidt deres vurderinger bliver hørt, siger hun.

Ingen retssikkerhed

Det kan have store konsekvenser for både børnene, familierne og kommunen, at sagerne ikke undersøges til bunds, inden de lukkes. Og borgerne får ikke den hjælp, de er berettiget til, lyder det fra medarbejderne.

- Det betyder, at børnene ikke har nogen retssikkerhed. Vi er ansat til, at udsatte børn får den hjælp, de har krav på. Men hvis sagerne bare bliver lukket, gør vi ikke vores arbejde, siger en medarbejder.

Når der ikke gribes hurtigt ind, stiger alvorligheden af problemerne bare proportionelt, siger en anden medarbejder. Dermed bliver hjælpen også meget dyrere.

- For man skal bare lige huske, at en anbringelse hurtigt koster kommunen én million kroner om året. Familiebehandling koster måske 60.000 kroner, siger vedkommende.

I sager som denne samarbejder de forskellige myndigheder i kommunen på tværs. Men det er ikke altid, at de rette myndigheder overhovedet bliver informeret om, at sagerne er blevet lukket.

- De tror, at vi arbejder på at fikse det. Men problemerne bliver bare ved med ikke at være fixet. Og så bliver de sværere at rette op på. En skole kan så sende en en ny underretning. Måske troede de, at hjælpen var i gang, og at nogle tager hånd om det. Og fordi det sker på sygemeldte medarbejderes sager, så lægger ingen mærke til, at sagerne bare er blevet lukket, fortæller en medarbejder, som mener, man lader de hårdt prøvede familier i stikken:

- Borgerne har krav, og dem opfylder vi ikke.