Det har taget lang tid, og det har i den grad præget kvarteret, men nu går kommunen endelig i gang med den sidste bid af arbejdet med at anlægge cykelsti på Dronning Margrethes Vej.
Det betyder, at der nu igen er åben for bilkørsel forbi Sortebrødre Plads, en strækning som har været lukket i nogle måneder i forbindelse med etableringen af cykelsti på strækningen fra Klosterengen til Kong Valdemars Vej.
I stedet er Ved Klostermuren nu spærret for ind- og udkørsel frem til tirsdag den 11. marts. Der skal laves
gennemgående fortov og cykelsti på Dr. Margrethes Vej forbi Ved Klostermuren, som er den lille vej ved siden af biblioteket.
Der er omkørsel over Sortebrødre Plads.
Læs også
- Nødråb: - Hvis der skal være en bymidte, må man også bruge den
- Kunde eller nødvendigt onde?
- Markant byggeri forsinket - her er årsagen
Når vejret bliver varmere, kommer det øverste lag asfalt på de nye cykelstier på hele strækningen.
Når arbejdet er færdigt, vil der være cykelstier på begge sider af Dronning Margrethes Vej fra Frederiksborgvej til Kong Valdemars Vej.
Hver dag bruger over 600 cyklister og 6400 biler Dronning Margrethes Vej, som også er skolevej til Roskilde Private Realskole og Skt. Josefs Skole.