Omfattende brand i villa forårsager store skader på inventar

Aftenen før fandt en anden brand sted, men de to har ingen sammenhæng, lyder det fra politiet.

Huset ligger på Jernalderen i Hedehusene.

Huset ligger på Jernalderen i Hedehusene.

Foto: presse-fotos.dk

Tidligt torsdag morgen måtte et større beredskab rykke ud til Hedehusene, hvor der var brand i en villa på Jernalderen.

Københavns Vestegns Politi oplyser til Sjællandske Nyheder, der har modtaget billeder fra stedet, at de klokken 06:04 modtog anmeldelsen og sammen med brandvæsnet ankom til stedet kort efter.

Her kunne det konstateres, at der var udbrudt omfattende brand på stedet.

Læs også

På billederne fremgår det, at et større beredskab var på stedet, hvor megen røg har stået ud fra huset.

Ingen personer er dog kommet noget til, men der er sket "en del skade - særligt på inventar", som det lyder fra politikredsen.

Politiet siger også, at det endnu er for tidligt at pege på nogen årsag til branden.

Der var stort beredskab ude til husbranden i Hedehusene torsdag morgen.
Der var stort beredskab ude til husbranden i Hedehusene torsdag morgen. Foto: presse-fotos.dk

Udbrændt knallert

Sent onsdag aften var politi og brandvæsen også kaldt ud til en brand - denne gang i Taastrup.

Her kom en anmeldelse ind klokken 22:01 omhandlende en brand på Ingemannsvej, hvor det skulle vise sig, at en knallert var brændt ud.

Heller ikke her kendes årsagen til branden, men der er "absolut intet, der tyder på en sammenhæng mellem de to brande", fortæller politikredsen.

Knallerten stod udbrændt på Ingemannsvej i Taastrup.
Knallerten stod udbrændt på Ingemannsvej i Taastrup. Foto: presse-fotos.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...