Brand ved præstegård - store skader

Både politi og brandfolk var talstærkt til stede.

Både politi og brandfolk var talstærkt til stede.

Foto: Presse-fotos.dk

Københavns Vestegns Politi har her til aften været til stede ved en præstegård i Taastrup, hvor der er opstået brand.

Det bekræfter Peter Grønbæk, som er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, til Sjællandske Nyheder.

- Ja, det er ganske rigtigt. Vi har været ude til en brand i en gammel præstegård, som ikke bliver brugt som en præstegård, men til noget konfirmationsforberedelser og andre kirkelige handlinger. Så der bor ikke nogle mennesker der, siger han.

Læs også

Vagtchefen oplyser også, at der ikke er sket nogen personskade. 

Anderledes er det for ejendommen på Præstegårdsvej, som der ifølge Peter Grønbæk er sket betydelig skade på.

- Jeg kan ikke sige hvor meget, siger vagtchefen.

Brandårsagen er endnu ukendt, men skal ifølge vagtchefen undersøges nærmere.

Billeder fra stedet viser sodskader uden på bygningen ved vinduerne.
Billeder fra stedet viser sodskader uden på bygningen ved vinduerne. Foto: Presse-fotos.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...