Udvalgsformand stolt af plejehjem

Annette Wiencken (K), formand for Social- og Seniorudvalget, har svært ved at få armene ned over det flotte resultat, som Louiselund Plejehjem fik i det uanmeldte tilsyn.

Annette Wiencken (K), formand for Social- og Seniorudvalget, har svært ved at få armene ned over det flotte resultat, som Louiselund Plejehjem fik i det uanmeldte tilsyn.

Foto: Arkiv

Trods en dårlig vurdering af forholdene på Margrethelund Plejehjem, står det generelt godt til med Hørsholms plejesektor. 

Det mener den konservative formand for Social- og Seniorudvalget, Annette Wiencken, og Socialkonservatives udvalgsmedlem Thorkild Gruelund på baggrund af de uanmeldte tilsyn, som blev gennemført i september 2024 af revisionsfirmaet BDO.

Her topper Louiselund Plejehjem suverænt listen med en tilsynsrapport, hvor de opnår en samlet score på 58 ud af 60 mulige. 

Hver af de 12 kontrollerede områder vurderes på en skala fra 1-5. Her ender Louiselund med et gennemsnit på 4,8.

-  Det er jo helt utroligt, så godt Louiselund Plejehjem ligger. Det er jeg virkelig stolt af på deres vegne, siger udvalgsformand Annette Wiencken (K).

Alene på ti af de 12 områder får Louiselund Plejehjem topkarakteren '5', og opnår '4' på de resterende to, som er "Medicinhåndtering og administration" plus "Mad og måltider". For førstnævnte er kravene så høje, at det er meget svært at opnå et 5-tal, oplyser udvalgsformanden.

Hjemmeplejen i Hørsholm vurderes kun på syv områder, men har et snit på 4,5 i tilsynsrapporten. Det er 0,1 procentpoint højere end den private aktør Cura Pleje med 4,4.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...