Hvordan bruger du kulturen? Det skal nu have et tjek

Hillerød Kommune vil have større indsigt i borgernes oplevelser og brug af kulturtilbud.

Hillerød Kommune vil have større indsigt i borgernes oplevelser og brug af kulturtilbud.

Foto: Allan Nørregaard

Hvad er borgernes oplevelser og brug af kulturtilbud i Hillerød Kommune? Det skal en ny undersøgelse skabe klarhed over.

Kommunen har i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut og flere lokale kulturinstitutioner igangsat en undersøgelse af kommunens kulturliv. Formålet er at få større indsigt i borgernes oplevelser og brug af kulturtilbud. Undersøgelsen skal danne grundlag for fremtidige beslutninger og strategier på kulturområdet, skriver Hillerød Kommune i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen indebærer, at en stor gruppe borgere over 15 år vil modtage en invitation til at deltage via E-boks i uge 2. Derudover kan alle interesserede deltage ved at udfylde spørgeskemaet på kommunens hjemmeside, hvor der også er mere information om undersøgelsen. Fristen for at deltage er 28. januar.

Læs også

- Helt centralt

- Kulturlivet er helt centralt for oplevelser og fællesskaber. Det binder folk sammen og skaber en levende og attraktiv kommune. Vi ved, at der hver dag bliver lagt en kæmpe indsats i vores kulturliv, ikke mindst af en masse frivillige mennesker. Men vi vil gerne blive lidt klogere på omfanget, brugen og efterspørgslen blandt borgerne, siger Søren Lerche, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.

- Med undersøgelsen får vi et større datagrundlag og indblik i kulturlivet, som det ser ud lige nu. Vi håber, at undersøgelsen kan være til gavn for både kommunale, private og frivillige kulturaktører og vi som politikere kan bruge den som grundlag for vores beslutninger omkring kulturen i Hillerød Kommune.

Gitte Thulstrup, senioranalytiker hos Kulturens Analyseinstitut, forklarer, at man samarbejder med flere kommuner landet over om at skabe data på området.

- Vi ser det som vigtigere end nogensinde, da de beslutninger, der træffes om kulturlivet i en kommune kan få stor betydning for eksempelvis borgernes trivsel og de fællesskaber der er og skal skabes i kommunen.

Resultaterne af undersøgelsen forventes at være klar i foråret 2025, fremgår det af pressemeddelelsen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...