Anbefalinger til vinterlæsningen - tag godnatlæsningen med til rummet, tilbage i historien og ned i videnskaben

Sammen med Furesø Biblioteker anbefaler Sjællandske Nyheder i den kommende tid en række bøger, du kan varme dig på i de kolde vintermåneder. Denne gang er det tre bud på børnebøger, der gør os klogere.

Katrine fra Furesø Bibliotekerne anbefaler tre børnebøger, der gør os klogere.

Katrine fra Furesø Bibliotekerne anbefaler tre børnebøger, der gør os klogere.

Foto: Furesø Bibliotekerne

Hvad er et æg? Hvilken kvinde opdagede jordens indre kerne? Og hvad er egentlig et sort hul?

Børnebibliotekarerne fra Furesø Bibliotekerne har samlet tre superspændende og velskrevne bøger, som gør os klogere. Og så er de alle skrevet af nogle fantastiske formidlere. Sigurd Barrett fortæller blandt andet om rummet så både børn, forældre og bedsteforældre kommer på en medrivende rumrejse.

Den Korte Version
  • Sjællandske Nyheder og Furesø Biblioteker anbefaler tre børnebøger til vinterlæsning.
  • Sigurd Barretts bog om rummet inkluderer interviews og QR-koder med ekstra materiale.
  • Gry Jexens bog præsenterer 25 historiske kvinder, der har formet fortiden.
  • Johan Olsens bog forklarer hverdagsfænomener med humor og videnskab.
  • Bøgerne er velegnede til både selvstændig læsning og højtlæsning for børn og voksne.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Sigurd fortæller om rummet: Af Sigurd Barrett, illustreret af Jørgen Eivind Hansen

Så er Sigurd Barrett igen på banen, denne gang med en ny spændende og meget velfortalt fagbog om verdensrummet.

Hvad er rummet? Hvor stort er det? Hvor kommer det fra? Og hvad ved vi om det? Sigurd Barrett har i samarbejde med DTU Space og andre førende rumforskere skrevet en bog om rummet. 

Den indeholder også et interview med Andreas Mogensen, der fortæller om hvordan det er at arbejde på en rumstation i vægtløs tilstand. QR-koder med ekstra materiale og illustrationer supplerer bogen på bedste vis.

Læs også

25 kvinder der formede fortiden – af Gry Jexen illustreret af Sofie Kampmark

Rejs med tilbage i tiden, og hør om 25 modige og selvstændige kvinder, som er forbilleder for nutidens kvinder.

Bogen handler om 25 kvinder der havde stor indflydelse på deres samtid, og som fortjener en større plads i historien. Det er en tidsrejse bagud i historien, fra 00’erne til 1800-tallet, og hvert eneste nedslag åbner op for en spændende historie om mennesker, videnskab og kulturliv.

Fra rapperen Natasja til Grevinde Louise Danner er spændende, rørende og inspirerende.

Hvad er et æg? – af Johan Olsen illustreret af Thomas Hjorthaab

Johan Olsen er musiker og forsker, og så er han en fantastisk formidler af naturvidenskab for børn og deres voksne.

Bogen tager udgangspunkt i hverdagen, og Olsen griber fat i ti overordnede spørgsmål som f.eks. "hvad er et æg?” og ”hvad er wi-fi?”. Den er fuld af humor, og det er umuligt ikke at lade sig opsluge, når Olsen forklarer hverdagsfænomener med videnskaben.

Børn kan læse bogen selv, men det er også forrygende højtlæsning, hvor den voksne helt sikkert også vil blive lidt klogere på verden og videnskaben.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...