Her hos Sjællandske Nyheder har vi allieret os med de kyndige folk på Furesø Bibliotekerne og anbefaler de bedste bøger til vinterens læsning. Denne gang har Morten fra Furesø Bibliotekerne fundet tre romaner, der alle fortæller historier om mennesker i samtidens Europa. Fra kulturel identitet i Sverige via Tunesien, forbi rå socialrealisme i Oslo og til den store europæiske roman i Italien. Her er stærke læseoplevelser i vente.
- Sjællandske Nyheder og Furesø Biblioteker anbefaler bøger til vinterlæsning med fokus på samtidens Europa.
- Jonas Hassen Khemiris "Søstrene" udforsker kulturel identitet og familiebånd gennem fire årtier.
- Oliver Lovrenskis "Da vi var yngre" skildrer rå socialrealisme og ungdommens udfordringer i Oslo.
- Ilja Leonard Pfeijffers "Grand Hotel Europa" er en satirisk fortælling om globalisering og Europas forfald.
- De tre bøger tilbyder stærke læseoplevelser med temaer som identitet, sammenhold og kulturhistorie.
Jonas Hassen Khemiri – Søstrene
Halvt tunesiske Jonas vokser op i Stockholm sammen med sin familie, og her flettes hans liv for evigt sammen med de ligeledes halvt tunesiske og yderst dragende Mikkola-søstre. På tværs af fire årtier og tre kontinenter, spindes en smuk fortælling om kulturel identitet, familierelationer og svigt, men også om sammenhold og ubrydelige søskendebånd. Om at finde sin egen vej i en tilværelse, hvor facit ikke er givet på forhånd.
En storslået og varm familiefortælling med et uimodståeligt persongalleri.
Læs også
- Unikt vikingeskib ankommer i sikret specialtransport
- Dykker ned i venskabets skygger
- 'Hårdt år' afløst af forventningens glæde: - Vi vejrer morgenluft i mere end én forstand
- Frivillig arbejder stadig utrætteligt for ukrainere: - I øjeblikket kommer de hver uge
- Lokal svampeforsker vil inspirere børn til at finde løsninger i naturen
- Efter 55 år bag disken: - Nu overdrager Allan nøglerne til Clara
- Jonathan skiftede USA ud med Kalundborg og Novo
Oliver Lovrenski – Da vi var yngre
Teenagevennerne Ivor, Marco, Arjan og Jonas vokser op i Oslo. De er fulde af drømme, men håb er der ikke meget af i deres dysfunktionelle familier. Skolen keder dem og kedsomheden udvikler sig kaotisk fra banale drengestreger til kriminalitet, vold og eskalerende stofafhængighed.
En voldsom og rå socialrealisme fra Oslos gader og et miljø, som de færreste kender til. En barsk fortælling, men ikke uden en vis, bidsk humor. Desuden er det en rørende historie om sammenhold, broderskab og om at finde sin egen familie.
Fortælleformen er helt sin egen - fuld af slang og med komplet mangel på gængs tegnsætning. Det giver bogen et kæmpe drive. Her er fart på!
Ilja Leonard Pfeijffer – Grand Hotel Europa
Fortælleren Ilja Leonard Pfeijffer indlogerer sig på et stolt, men noget slidt hotel et sted i Italien. Her vil han skrive sin historie om det stormomsuste forhold til og brud med sin muse, Clio. Samtidig fortæller han også om sin ulykkelige kærlighed til et Europa i forfald, degraderet til en art Disneyland for rige amerikanske og kinesiske turister.
Grand Hotel Europa er en ordentlig kleppert af en bog om globalisering, masseturisme og kulturhistorie. Et både nostalgisk og nutidigt bud på den store europæiske roman. Ambitiøs, velskrevet og fuld af spiddende satire. Læseren med interesse for vores kontinents historie og kultur, har en stor læseoplevelse i vente.