Lokal virksomhed klædt på til nye skrappe asbest-krav

Allerede inden sommerferien i år begyndte Skou Gruppen at forberede sig på at kunne opfylde de nye regler for asbestsanering, som kommer til at gælde i 2025.

Allerede inden sommerferien i år begyndte Skou Gruppen at forberede sig på at kunne opfylde de nye regler for asbestsanering, som kommer til at gælde i 2025.

Foto: Presse

Den nordsjællandske håndværksvirksomhed Skou Gruppen med hovedsæde i Hørsholm er godt forberedt på nye skrappe krav til asbestsanering, som træder i kraft i det nye år.

- Allerede inden sommerferien i år begyndte vi at forberede os på at kunne opfylde de nye regler for asbestsanering, som kommer til at gælde i 2025. Derfor har vi også som nogle af de første allerede fået vores autorisation, beretter direktør Martin Skou Heidemann i en pressemeddelelse fra Skou Gruppen.

Speciale i renoveringer

Asbestsanering indgår ofte i de projekter med renovering af ældre bygninger og boligforeninger, som er et af Skou Gruppens specialer. Derfor har virksomheden også mange års erfaring med at udføre asbestsanering på en arbejdsmiljømæssig korrekt og sikker måde.

”Både Skou Gruppens egne medarbejdere og vores faste samarbejdspartnere har ret godt styr på, hvordan vi skal agere, når vi finder asbest i forbindelse med renoveringsprojekterne. Det indgår i vores kvalitetsstyring,” siger Martin Skou Heidemann.

Som følge af en ny bekendtgørelse fra juni i år træder nye og skrappere regler for asbestsanering i kraft 1. januar.

Læs også

Skou Gruppen har allerede stor erfaring i at håndtere asbestholdigt materiale korrekt og med autorisationen er virksomheden godt forberedt på de nye og skrappere krav.
Skou Gruppen har allerede stor erfaring i at håndtere asbestholdigt materiale korrekt og med autorisationen er virksomheden godt forberedt på de nye og skrappere krav. Foto: Presse

For at opnå autorisation til asbestsanering skal virksomheden have orden i sine rapporteringer og have forhåndsgodkendt sit kvalitets- og ledelsessystem. 

Alle svende på kursus

Desuden skal man udpege en person som virksomhedens fagligt ansvarlige, som skal gennemføre i alt seks kursusdage.

Det er servicechef Michael Mortensen, som har gennemført den påkrævede uddannelse og er blevet godkendt af Sikkerhedsstyrelsen.

Desuden er kvalitetssikringsmedarbejder Nanna Schølte også ved at blive godkendt som fagligt ansvarlig hos Skou Gruppen.

Endelig skal alle svende i Skou Gruppens serviceafdeling nu på kurser i, hvordan de skal håndtere mindre opgaver med asbestsanering.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...