Marc skal nørde i entreprenør-økonomi

- Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Tidligt i min studietid fandt jeg ud af, at byggebranchen er superinteressant, siger Marc Laursen, nytiltrådt økonomidirektør hos Skou Gruppen..

- Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Tidligt i min studietid fandt jeg ud af, at byggebranchen er superinteressant, siger Marc Laursen, nytiltrådt økonomidirektør hos Skou Gruppen..

Foto: Presse

Marc Laursen er netop tiltrådt stillingen som økonomidirektør hos Hørsholm-virksomheden Skou Gruppen. 

Han cand.merc.aud. og har de seneste knap ti år interesseret sig indgående for regnskabsposten igangværende arbejder, både i forbindelse med fem års revisionsarbejde for en større sjællandsk entreprenør og i sit bachelor- og masterprojekt på CBS. 

Efter et par år som CFO hos et hurtigt voksende it-hus er han nu tilbage i bygge- og ejendomsbranchen på fuld tid.

Efter endt studie har han undervist på Copenhagen Business Academy, været Financial Controller hos Heimstaden og arbejdet som CFO hos Aety, inden han 1. oktober begyndte i sit nye job som økonomidirektør hos Skou Gruppen.

- Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Desuden fandt jeg tidligt i min studietid ud af, at byggebranchen er superinteressant, og at økonomifunktionen i virksomheder som Skou Gruppen er en kompleks disciplin, siger Marc Laursen i en pressemeddelelse.

Læs også

Passer godt til mig

I sit nye job har han ansvar for økonomistyring, ledelsesrapportering, bogholderi, regnskab, indkøb, løn og administration og et team på fire medarbejdere. Og han er allerede faldet godt til.

- Kulturen er, at vi skal have det sjovt, mens vi gør et godt stykke arbejde. Kombinationen af en uformel flad organisation og høje faglige ambitioner passer rigtig godt til mig, siger Marc Laursen.

Han glæder sig til at kunne udvikle virksomheden en moderne økonomifunktion, og et af de forestående projekter for Marc Laursen er, at Skou Gruppen skal have et nyt ERP-system.

Privat bor Marc Laursen sammen med sin hustru og parrets tre børn på fem, syv og ti år i Nivå. Fritiden bruges sammen med familien og på squash-banerne.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...