Her kan du søge hjælp til julegaverne

Mange foreninger, frivillige og kirker sørger for julehjælp til trængte familier.

Mange foreninger, frivillige og kirker sørger for julehjælp til trængte familier.

Foto: Foto: Thomas Olsen

Er det svært at finde pengene til juleanden, godter og gaver? Så er der heldigvis hjælp at hente rigtig mange steder i Hillerød Kommune.

Traditionen tro har Frivilligcenter Hillerød opdateret en vejviser til, hvor man som medborger eller familie kan søge om julehjælp. Man kan for eksempel få hjælp hos Mødrehjælpen i Hillerød til en julegave til sit barn via Juleønsket, og mange af de lokale kirker uddeler julehjælp.

Også Round Table Frederiksborg tilbyder støtte i form af julegaver og samler penge ind via onlineauktioner.

Hvis man ufrivilligt skal holde jul alene, kan Røde Kors være med til at finde en juleven. Røde Kors uddeler også julehjælp til økonomisk trængte familier med børn under 18 år.

"Stop Spild Lokalt - Hillerød og omegn" plejer hvert år at uddele overskudsmad fra supermarkederne i juledagene til mennesker, der har svært ved at få pengene til at række til julemaden.

Der er også mulighed for at søge om støtte hos landsdækkende organisationer som Frelsens Hær, Blå Kors, Dansk Folkehjælp, Julehjælpen.dk med mange flere.

Læs mere på frivilligcentrets hjemmeside.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...