Lige nu: Flere tusinde sidder i kø

Opdatering klokken 13.35: Der er fortsat over 20.000 i kø på Skats Tast Selv hjemmeside. Det samme gør sig gældende for Royal Run ifølge deres hjemmeside.

Datoen siger 12. november, og det må siges at være en dag, hvor danskerne må væbne sig med tålmodighed.

I øjeblikket sidder tusindvis nemlig i kø til at kunne tjekke sin forskudsopgørelse fra Skat.

Går man ind på Skats Tast Selv hjemmeside, er der lige nu over 20.000 foran dig i køen.

Der er desuden en ventetid på mellem 15-20 minutter, før man kommer igennem og kan rette sin forskudsopgørelse til, så man kan undgå et skattesmæk i 2025.

Køen er lige nu kæmpe.
Køen er lige nu kæmpe. Foto: Screendump/skat.dk

Endnu en kæmpe kø

Her stopper festen dog ikke.

For er du en af de løbeglade danskere, der godt kan lide at snøre løbeskoene, må du ligeledes være tålmodig.

Klokken 10 blev startnumrene til næste års Royal Run nemlig sat til salg, og i skrivende stund er over 38.000 i kø til at sikre sig et startnummer til det populære event.

Royal Run gæstede sidste år blandt andet Kalundborg, og i år går turen til Korsør, hvor sjællænderne kan se frem til en stor løbefest.

Derudover vil der også blive løbet i København, hvilket har været en fast tradition, siden Royal Run blev afviklet første gang i 2018.

Royal Run finder sted mandag den 9. juni i 2025.

Også her er køen kæmpe.
Også her er køen kæmpe. Foto: Screendump/Royal Run

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...