Tilfredshed med regnskab: Omsatte for over 300 millioner

I 2023 optog Skou Gruppen endnu en partner i ejerkredsen, så virksomheden nu ledes af syv partnere. Fra venstre salgschef Jesper Nicolaisen, tilbudschef Freddy Hansen, adm. direktør Martin Skou Heidemann, tømrermester Alexander Hermansen og teknisk direktør Jesper Egund samt (ikke på billedet) projektchef Allan Wissing og bestyrelsesformand Jesper Rasmussen. Pressefoto

I 2023 optog Skou Gruppen endnu en partner i ejerkredsen, så virksomheden nu ledes af syv partnere. Fra venstre salgschef Jesper Nicolaisen, tilbudschef Freddy Hansen, adm. direktør Martin Skou Heidemann, tømrermester Alexander Hermansen og teknisk direktør Jesper Egund samt (ikke på billedet) projektchef Allan Wissing og bestyrelsesformand Jesper Rasmussen. Pressefoto

Det netop offentliggjorte regnskab fra entreprenørfirmaet Skou Gruppen, der har sit hovedkvarter i Hørsholm, viser for regnskabsåret 1. oktober 2022 til 30. september 2023 en omsætning på 318,6 millioner kroner.

Det er lidt lavere end året inden, hvor virksomheden omsatte for 344 Millioner kroner. Dertil har virksomheden et resultat før skat på 12,2 millioner kroner mod 9,8 millioner kroner året inden.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det er tilfredsstillende for os, at vi efter skat og afskrivninger når et resultat på niveau med de seneste år. Og at vi fortsat kan lægge til vores egenkapital og polstre virksomheden. Vel at mærke i en periode, hvor mange kolleger i branchen har det svært, siger administrerende direktør Martin Skou Heidemann.

Loyale kunder og dygtige medarbejdere

Ifølge Martin Skou Heidemann skyldes resultatet både medarbejdere og kunder.

- Det går så godt, takket være en meget stor gruppe af loyale og faste kunder. Desuden har vi et fantastisk team af dygtige medarbejdere og en meget lille udskiftning i teamet. Det er noget vi sætter stor pris på og som også afspejler sig i vores økonomi, siger Martin Skou Heidemann og fortsætter:

- Vi har eksempler på kunder, som vi har haft mere 15 år, der stadig benytter os. Og vi har et godt løbende samarbejde med blandt andre Københavns Universitet, Forsvaret, Region Hovedstaden, EU’s Miljøagentur og en lang række kommuner i Hovedstadsområdet. Samtidig har vi nogle hamrende dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere, som har været her i mange år. Vores gennemsnitlige anciennitet er lige nu 62 måneder, mens den for sammenlignelige virksomheder er 52 måneder, siger han.

Ordrebeholdning på 400 millioner

Martin Skou Heidemann forventer, at Skou Gruppen står godt rustet til en fornuftig drift fremover.

Med en øget ordrebeholdning på 400 millioner kroner ved indgangen til det nye år forventer Skou Gruppen en let stigning i aktiviteten det kommende år og en overskudsgrad på niveau med den nuværende.

Lige nu er Skou Gruppen ved at færdiggøre ny administration og mandskabsfaciliteter for ARC Amager Ressourcecenter og en gennemgribende renovering af en boligforening i Taastrup. Desuden er yderligere to renoveringer af boligforeninger i henholdsvis Holbæk og Gladsaxe i gang, og opførelsen af et undervisningscenter ved Bispebjerg Hospital er også i fuld gang.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...