Mandag 11. november klokken 19.30 bliver Hørsholm Kirke fyldt med mange ord og toner.
En række musikere vil opføre Jakob Davidsens nye værk "Den enkelte og hele vævet", som er komponeret til digte af Ursula Andkjær Olsen.
Teksterne er alle hentet fra hendes digtsamling, “Det 3. årtusindes hjerte” og kredser tematisk om sammenhænge i det nære og det fjerne - indre sammenhæng i det enkelte menneske og menneskets sammenhæng med sin omverden og det uendelige univers.
Læs også
Koncerten beskrives som "genrekrydsende kammermusik med spændende musiske virkemidler". Værket vil blive opført af Figura Ensemble, DR Bigband, New Jungle Orchestra og Jakob Davidsens Kammerat Orkester, med stjernesopranen Signe Asmussen i spidsen.
Billetter købes på Hørsholm Kirkes hjemmeside eller ved indgangen. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind.