Holte Vinlager inviterer på whiskysmagning i forretningen på Usserød Kongevej i Hørsholm. Her får de besøg af Bo Nygaard Larsen fra Danmarks mest anerkendte whiskydestilleri, Stauning Whisky, onsdag den 13. november kl. 18.30.
Der vil være gode dråber i glassene og muligheden for at opleve og smage et bredt sortiment fra Stauning Whisky - plus noget der er hentet allerdybeste i deres gemmer.
Et nyt whiskyunivers
Bo Nygaard Larsen vil ligeledes fortælle om Stauning Whiskys unikke produktionsmetoder - fra de små, charmerende kobberkedler til den nøje overvågede lagring i håndplukkede egetræsfade - samt give en unik rejse gennem Stauning Whiskys univers og opdage, hvad der gør den favorit blandt whiskyelskere verden over.
- Hver eneste dråbe, du smager, bærer en fortælling om passion, innovation og dyb respekt for de naturlige råvarer. Så uanset om du vil lære mere om whisky generelt eller ønsker at dykke dybere ned i den fascinerende verden af dansk whisky, så får du muligheden her, siger Christoffer Erichsen, ny bestyrer af Holte Vinlager.
Det koster 249 kroner at smage med og billetterne købes hos Holte Vinlager Hørsholm.
Stauning Whisky holder til mellem Ringkøbing og Skjern. Selskabet blev grundlagt i 2005 af ni venner som Danmarks første whiskydestilleri. Stauning Whisky har vundet utallige internationale priser.
Læs også
40 års jubilæum
Holte Vinlager markerer samtidig i disse uger forretningens 40 års jubilæum i Hørsholm.
Det var købmand Karlin Nielsen - eller Kalle fra Holte - der i 1981 transformerede sin købmandsbutik på Kongevejen i Holte - til vinbutik og skiftede navn til Holte Vinlager. Han havde både en stor interesse for vin, men han så samtidig, at fremtidsudsigten for en gammeldags købmandsbutik ikke var de bedste.
I dag er der en Holte Vinlager-butik i 15 danske byer. Forretningen i Hørsholm kom altså til i 1984. Det er Kalles tre sønner sammen med tre øvrige medejere, der står for den daglige ledelse af kæden.