De fleste (voksne) er efterhånden enige om, at vores børn og unge bruger for meget tid med skærmen og for lidt tid på skærmfri aktiviteter sammen med vennerne. Udviklingen er svær at vende, da sociale medier, spil mv. er designet til at tiltrække og fastholde vores opmærksomhed. Det tror jeg, at de fleste kan genkende.

Ét er derfor at begrænse adgangen til skærmen, som det sker i skoler, SFO og klub. Det er et godt tiltag, og det er min oplevelse, at det har medført en masse positive effekter. De største eleverne er begyndt at snakke sammen igen, og de yngre fortsætter med leg og spil i frikvartererne.

Men der skal mere til, hvis vores unge ikke skal suges ned i algoritmernes malstrøm. I fritiden skal der være et bredt udbud af aktiviteter og fællesskaber uden skærm, som børn og unge aktivt ønsker at tilvælge. Der skal være noget, der trækker mere end for eksempel YouTube og Instagram.

I Allerød er vi beriget af, at vores børn og unge har mulighed for at bruge fritiden i vores mange idrætsklubber og fritidsaktiviteter. Her bliver de del af et frivilligt fællesskab og har socialt samvær med jævnaldrende uanset, om det er for eksempel håndbold, fodbold, svømning, spejder eller gymnastik.

Læs også

• Kunstgræsbaner sendt tilbage i udvalg
• Fodbold på kork - En bæredygtig fremtid for børnene
• 365 fodboldglade borgere- Hvorfor lytter I ikke til os?
• Politikere rykker udflytningsdato for foreninger i dødsdømt hal
• Historisk højt anlægsbudget - Millionerne ruller ud

Som frivillig fodboldtræner oplever jeg børn, der glædeligt bytter mobilen ud med en fodbold og vennerne. Og den tid, der bruges på sport og andre fritidsaktiviteter er tid væk fra skærmen. Vi bør derfor understøtte de frivillige i foreningerne med at skabe attraktive skærmfri fritidstilbud.

Et sted at starte er, at byrådet står ved aftalen om at øge antallet af fodboldbaner, der kan benyttes i vinterhalvåret. Uden tilstrækkelig med banekapacitet, er det sværere at fastholde ungernes interesse.

Vi ser jo desværre også i Allerød, at mange stopper med fritidsaktiviteter i begyndelsen af teenageårene – og det understøtter jo ikke ligefrem ønsket om mindre skærm og mere socialt samvær og fællesskab.