365 fodboldglade borgere- Hvorfor lytter I ikke til os?

Allerød Fodbold Klubs spillere, forældre og frivillige forstår ikke, hvorfor der ikke bliver lyttet til dem eller til eksperterne, der anbefaler gummi.

Allerød Fodbold Klubs spillere, forældre og frivillige forstår ikke, hvorfor der ikke bliver lyttet til dem eller til eksperterne, der anbefaler gummi.

Foto: Kenn Thomsen

Byrådet skal tirsdag træffe den endelige beslutning om underlaget til de kommende kunstgræsbaner ved Allerød Idrætspark. Tidligere har et flertal i kultur-, idræts- og fritidsudvalget besluttet, at de nye baner skal etableres med kork i stedet for gummi.

Læs også

Beslutningen af politikerne i kultur-, idræts- og fritidsudvalget var stik imod anbefalingen fra Allerød FK og kommunens rådgiver. Og kommuner med erfaring med fodboldbaner lavet af kork har også klart tilkendegivet, at det ikke er en god løsning.

Argumentet for kork er hensyn til miljøet og naturen. Jeg tror, alle er enige om, at vi skal passe på miljøet og naturen – jeg har i hvert fald ikke set det modsatte synspunkt. Heldigvis er det muligt på samme tid at tage hensyn til naturen og sikre ordentlige forhold for vores børn og unge, der spiller fodbold. Det er dokumenteret.

Derudover fremgår tydeligt af sagsfremstillingen, at fodboldbaner lavet af kork øger risikoen for skader. Fodboldbaner lavet af kork er dyrere i drift og skal skiftes oftere. Fodboldbaner lavet af kork er ikke velegnet til fodbold i vinterhalvåret.

Hvordan kom vi dertil, at politikerne ikke tager hensyn til brugerne i et projekt til 12-15 mio. kr., der oprindeligt havde til formål at sikre de nødvendige fodboldbaner til vores børn og unge i vinterhalvåret?

363 frivillige trænere, forældre til fodboldbørn, spillere og borgere i Allerød har derfor nu sendt en henvendelse til byrådet med en klar opfordring: Lyt. Lyt til kommunens rådgiver, lyt til fodboldklubberne, lyt til brugerne, lyt til borgerne…

Lad os sammen finde en pragmatisk og balanceret løsning, hvor vi får fodboldbaner, der kan bruges i vinterhalvåret, og hvor vi etablerer de nødvendige afværgeforanstaltninger for at undgå mikroplast i naturen. Det er muligt, men det kræver, at I vil være med.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...