Boksning fyldte huset til randen

Gong-gongen har lydt. 500 boksere dystede i Royal Stage.

Gong-gongen har lydt. 500 boksere dystede i Royal Stage.

Foto: Presse

Hillerød Sports Klub har været værter for HSK Box Cup 2024 i Royal Stage. Over 500 boksere deltog i den kæmpestore turnering, hvor 300 boksekampe blev afviklet i fire bokseringe. Ifølge arrangørerne har Royal Stage aldrig før lagt hus til så mange kampe.

Hillerød Sports Klub havde flere boksere med i turneringen. Nicolas Nelhorf vandt sin semifinale 5-0 over Almer Sindri fra Island, men måtte nøjes med en sølvmedalje efter at have tabt finalen 3-2 til Moses Ay fra Sverige. 

Marius Kibsgaard i 54 kg-klassen udboksede svenske Abdijaliil Elmi i semifinalen og sikrede sig en guldmedalje med en 5-0 sejr over Noah Vandkrog fra Pandrup i finalen.

Viggo Bucholtz i myggevægt kæmpede mod norske Fnan Yonas og fik en sølvmedalje. 

Casper Riis i let-mellemvægt vandt sin debutkamp og guldmedalje efter tre tællinger over Akin Gül fra Helsingør. 

Emilie Karpf i fjervægt mødte Anne Munk fra Hvidovre, men måtte se sin træner kaste håndklædet i ringen, hvilket resulterede i en sølvmedalje.

Filipa-Sofija Jankovic sikrede sig en guldmedalje i fjervægt efter en overbevisende sejr over finske Seela Kaatranen. 

Andreas Jørgensen i weltervægt tabte sin finale 5-0 til Mohamed Sakar fra AK Falken. 

Thanh Nguyen i let-weltervægt modtog tre tællinger og måtte tage til takke med en sølvmedalje.

Jubilæum venter

Klubbens formand, Steen Sørensen, udtrykte bagefter stolthed over, at foreningen kunne arrangere og gennemføre en turnering af denne størrelse. Man håber at gentage succesen næste år, hvor klubben fejrer 100-års jubilæum og 40-års jubilæum i 2025. 

Her vil man arbejde på at skabe et endnu større arrangement.

Læs også

HSK BOX CUP fandt sted i weekenden den 12.-13. oktober.
HSK BOX CUP fandt sted i weekenden den 12.-13. oktober. Foto: Presse
Hillerød Sports Klub havde flere boksere med i turneringen.
Hillerød Sports Klub havde flere boksere med i turneringen. Foto: Presse

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...