402 boksere fra 12 lande mødes i Hillerød

Jacob Porsgaard skal bokse en professionel kamp lørdag aften i forbindelse med Hillerød Box Cup.

Jacob Porsgaard skal bokse en professionel kamp lørdag aften i forbindelse med Hillerød Box Cup.

402. Så mange boksere fra 12 lande mødes i Hillerød til HSH Box Cup 14.-16. oktober i Royal Stage:

- Vi har måttet lukke for tilmeldingen, for vi kan ikke nå at afvikle flere kampe selv om vi bruger tre bokseringe! fortæller formanden for HSK, Steen Frank Sørensen.

Stævnet, der er Danmarks største og også det største i Europa, hvor bokserne matches mod jævnbyrdige modstandere, har været et trækplaster siden 1985, hvor det første gang blev bokset i Frederiksborghallen.

Og ifølge Steen Frank Sørensen skyldes det kombinationen af flere ting: det er velarrangeret i gode rammer, det er en god start på sæsonen og så er det også en oplevelse for bokserne at komme til så stort et stævne, ligesom det socialt betyder meget for deltagerne.

To traditioner gentages

To traditioner holdes i hævd:

- Lørdag aften laver vi til en speciel event, som er særlig publikumsvenlig: Her bokser de bedste af de bedste, så stemningen er høj. Og så har vi en professionel kamp, siger Steen Frank Sørensen.

Hér Hillerød Sports Klub, HSK, tidligere haft Sarah Mafoud i ringen – hun er fra klubben. Og i år er det også en bokser, som er vokset op i HSH:

Jacob Porsgaard, som stadig er træner i klubben. Hans modstander bliver Giorgi Kandelaki fra Georgien, og kampen bokses i 76 kilo/mellemvægt.

Der deltager boksere fra Danmark, Sverige, Færøerne, Island, Egypten, Tyskland, Wales, England, Belgien, Holland, Norge og Finland.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...