Opdatering: Fredag aften meddeles det, at ruten for årets Horrorwalk bliver som planlagt.
Fredag aften mødes tusinder af mennesker til årets Horrorwalk, der som noget nyt i år starter ved Frederiksborg Slot. Her blev der fredag formiddag fundet en afdød person, og arrangørerne afventer derfor nu, om ruten skal lægges om.
"Vi er i dialog med politiet og vil ændre den planlagte rute, hvis det bliver nødvendigt," skriver Hillerød Byforum på Hillerød.nu.
Hillerød.nu forbereder en alternativ rute, hvis det skulle blive nødvendigt.
"Som udgangspunkt håber vi, at ruten kan gennemføres som planlagt, dvs. med start i Ydre Slotsgård på Frederiksborg Slot med indgang via Møntportvej," skriver de.
Bemærk, at der på grund af afspærringer ikke er adgang til Frederiksborg Slot via Slotsgade. Der er ingen fare for borgere i området #politidk https://t.co/OlpHEAnUVp
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) October 18, 2024