Opdatering, 19.40: Der er ikke længere afspærret ved slottet. Tidligere skrev politiet at 'den dødfundne mand ikke endeligt er identificeret. Det skrev de på det sociale medie X :
Den dødfundne mand er ikke endeligt identificeret. Findestedet er fortsat afspærret, men borgerne kan færdes øvrige steder ved Frederiksborg Slot. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der er sket en kriminel handling. Intet yderligere #politidk https://t.co/BnhDwIJCFj
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) October 18, 2024
En mand er fundet død ved Frederiksborg Slot, hvor der er afspærret, mens Nordsjællands Politi arbejder i området.
Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om fundet af den døde person klokken 10.44. Personen er endnu ikke identificeret.
Politiet beder om at forbipasserende respekterer afspærringerne i området og giver politiet tid til at arbejde. Der er ingen fare for borgere, men grundet afspærringerne af Staldgade og S-broen er der ikke er adgang til Frederiksborg Slot via Slotsgade. Man kan bruge indgangen ved Møntportvej.
Politiet har endnu ikke nogen tidshorisont for, hvor længe arbejdet tager.
Sjællandske Nyheder følger sagen.
Tidligere i dag lød det, at det tragiske fund kunne påvirke årets 'Horrorwalk', men ruten bliver som planlagt. Det kan du læse om her.



