Charlotte Kirchheiner erklærer sig i lokalpressen som tilhænger af en restriktiv praksis, når det gælder lokalplan 143 for bevaringsværdige ejendomme.
Den praksis lagde hun selv grunden til sammen med flertallet i kommunalbestyrelsen med beslutningen om Dronningvej sidste år, hvor kommunalbestyrelsen strammede kravene for husene på Dronningvej og forbød ejerne at udskifte deres vinduer med termoruder.
- Dette debatindlæg udtrykker afsenderens holdning.
- Hvis du selv ønsker at deltage i debatten hos sn.dk, kan du klikke her.
Dermed brød kommunalbestyrelsen med den hidtidige årelange pragmatiske praksis, hvor blandt andet borgere på Gasværksvej i en årrække havde fået lov til at sammenlægge deres bevaringsværdige ejendomme for at sikre, at boligerne fik en indretning, som gjorde dem attraktive og beboelige.
Umiddelbart efter kommunalbestyrelsens beslutning om Dronningvej, foretog jeg, på grundlag af en sagsindsigt, en gennemgang af den hidtidige praksis for udskiftning til termovinduer på Dronningvej og Gasværksvej.
Min gennemgang viste, at Hørsholm Kommunes administration havde tilladt dette i op imod 90 % de tilfælde, jeg havde modtaget. Dette vil jeg betegne som en pragmatisk eller nærmere løs praksis.
I administrationens oplæg om Smidstrupørevej skriver de helt rigtigt, at Hørsholm Kommune har en restriktiv praksis, når det gælder lokalplan 143.
Det er korrekt, når man anskuer situationen siden stramningen af praksis på Dronningvej.
Det undrer mig dog, at Charlotte Kirchheiner og flertallet ikke her vil følge den restriktive praksis, som de selv er fortalere for og har pålagt borgerne på Dronningvej.
Det er min personlige opfattelse, at den pragmatiske praksis vi havde i en årrække var bedre for kommunen. Den sikrede bevaring på en måde, hvor bevaringsværdigheden ikke blev en spændetrøje for ejerne af de bevaringsværdige ejendomme.
Jeg ærgrer mig over stramningen på Dronningvej og ser ikke logikken ift Smidstrupøre, hvor jeg håber, at vi finder en fornuftig løsning.