Efterlyst gerningsmand fundet

Manden blev fundet på Milnersvej.

Københavns Politi har den 2. oktober på Milnersvej i Hillerød anholdt én af de to mænd, der den 30. september blev efterlyst i forbindelse med urolighederne efter et derby i Parken den 1. september, oplyser Københavns Politi til Sjællandske Nyheder.

Manden var mistænkt for at have medvirket til at bryde døren op på en 7/eleven-kiosk på Svanemøllen Station og for at have stjålet forskellige ting i kiosken, skriver BT.

En person ringede til politiet klokken 08:45, fordi han genkendte manden, som Københavns Politi havde efterlyst. Manden, der ringede til politiet, var i gang med noget arbejde, da han fik øje på den efterlyste.

En patrulje blev sendt til Milnersvej, hvor de kunne konstatere, at der var tale om den efterlyste mand, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Københavns Politis presse oplyser, at manden formentlig er blevet løsladt igen, men er sigtet, fordi sagen stadig efterforskes.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...