Pigers selvværd styrkes i nyt fællesskab i Hørsholm

Organisationen GirlTalk starter nye forløb i Hørsholm, som skal hjælpe 13-16 årige piger ud af mistrivsel.

Organisationen GirlTalk starter nye forløb i Hørsholm, som skal hjælpe 13-16 årige piger ud af mistrivsel.

Foto: Presse EmpowR

Hørsholm Kommune tilbyder endnu en gang EmpowR-forløb for lokale piger i alderen 13-16 år. Disse forløb er en del af en større indsats skabt af organisationen GirlTalk, der har til formål at fremme trivsel og styrke selvværd hos unge piger. 

EmpowR-fællesskaberne skaber trygge rum, hvor piger kan dele erfaringer og opbygge relationer uden indblanding fra forældre, oplyser Anna Bjerre, direktør og stifter af GirlTalk i en pressemeddelelse.

Ikke lukket ind

54-årig Tine Kjær er en af de forældre, hvis datter har gennemført et EmpowR-forløb, og hun deler sin oplevelse af programmet. Som forælder var hun til at starte med ikke opmærksom på, at datteren mistrivedes. At der skete meget i pigegruppen med klikedannelse.

- Vores datter havde lidt svært ved at navigere i det, for der var de populære piger, og vores datter ville gerne være en del af det, men hun blev ikke lukket ind, fortæller Tine Kjær og beskriver videre, hvordan datteren, som i begyndelsen afviste at deltage, på sigt fandt stor glæde i fællesskabet. 

Tine forklarer, at det var vigtigt at skabe et rum uden forældrenes indflydelse for at styrke fortroligheden, og dette fællesskab gav datteren mod til at træde ind i ukendte rum og bygge nye relationer.

Står ikke alene

EmpowR-fællesskaberne faciliteres af unge gruppeledere, som skaber en ung-til-ung kontakt, der øger deltagernes tryghed og fortrolighed. 

Anna Bjerre, direktør og stifter af GirlTalk, understreger, at denne relation mellem deltagerne og gruppelederne er en central del af programmets succes. 

- Det hjælper pigerne med at føle, at de ikke står alene med deres udfordringer, siger hun.

Om EmpowR

EmpowR er et frivilligbaseret gratis tilbud til piger i alderen 13-16 år, der i en periode har brug for at blive en del af et styrkende fællesskab med jævnaldrende.

EmpowR-forløbet strækker sig over 10 uger med start i uge 38, hvor der afholdes infosamtaler. 

Der er stadig plads til nye deltagere på EmpowR-holdene i Hørsholm Kommune. 

Du kan læse mere om EmpowR på girlTalk.dk/empowr eller kontakte emilie@girltalk.dk

Læs også

Claus Skjoldan, ungdomsskoleleder i UngiHørsholm, ser frem til igen at tilbyde disse forløb. Han påpeger, hvordan EmpowR-forløb kan være en hjælp i det pres, unge står over for i dag.

- Vi har i UngiHørsholm samarbejdet med GirlTalk i fem-seks år, og vi er meget tilfredse med samarbejdet, fortæller han.

Bedre trivsel

Evalueringerne af EmpowR har vist, at 55 procent af deltagerne melder om forbedret trivsel efter at have deltaget i programmet.

Tine Kjær bemærker, at hendes datter har opnået en bedre trivsel efter deltagelse i EmpowR og betragtede forløbet som en positiv oplevelse, hvor hyggelige elementer som lidt slik bidrog til fællesskabets atmosfære. 

I dag går Tine Kjærs datter i 9. klasse. Hun har lige skiftet skole og er landet rigtig godt i det. 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...