En 24-årig mand har siden starten af juli siddet varetægtsfængslet, sigtet for vanvidsræs og medvirken til uagtsomt manddrab i forbindelse med en voldsom ulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse den 6. juli, hvor tre personer afgik ved døden.
Varetægtsfængslingen varede til onsdag den 18. september, hvor han skulle for retten igen.
Men sådan blev det ikke. Den 24-årige har nemlig frivilligt accepteret en forlængelse af varetægtsfængslingen i yderligere tre uger.
Han er derfor foreløbigt bag tremmer frem til den 9. oktober. Det oplyser anklager ved Nordsjællands Politi Dersim Bicen til Sjællandske Nyheder.
Nordsjællands Politi mener, at den 24-årige kørte om kap med den 33-årige mand, der er blandt de omkomne i ulykken.
De to andre omkomne er et forældrepar, der sad i en bil, der kolliderede med den 33-åriges bil. I bilen sad også to børn, der har overlevet ulykken.
Læs også
- Lavere fart og øget kontrol skal mindske ulykker på plaget vejstrækning
- Sætter hastigheden ned efter dødsulykke: - Vi kunne måske ønske endnu mere
- Tæt på at ske igen: - Bilist fortæller om nærulykke på Hillerødmotorvejens forlængelse
- - Vi har påpeget det i 15-20 år, men lige nu er der bred opmærksomhed, fordi der er sket en så tragisk ulykke
- Sigtet i sag om dødsulykke ved Hillerød skal varetægtsfængsles
- 24-årig blev sigtet for vanvidskørsel efter dødsulykke - nu er der nyt
- Efter tragisk dødsulykke – sådan går det børnene
- Efter tragisk dødsulykke - Elisabeth og Jonas starter indsamling for forældreløse børn