Helsingør Kommunes budget er faldet på plads. I modsætning til for et år siden, hvor der blev indgået forlig uden om borgmesterpartiet, sad Benedikte Kiær (K) denne gang igen med ved bordet. Således er der indgået en bred aftale - 22 ud af 25 byrådspolitikere står bag budgettet, der byder på besparelser for rigtig mange millioner samt en skattestigning på 0,3 procent. Borgmesteren har kaldt det et decideret krisebudget, og det har heller ikke været specielt sjovt at sidde med, lød det samstemmigt fra forligspartierne - Konservative, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, SF, Danmarksdemokraterne og løsgænger Thomas Kok - ved et pressemøde på rådhuset fredag middag.
Krisebudgettet er lagt: - Det har været et skrækkeligt arbejde
Der venter massive besparelser på velfærden og skattestigninger.